Skip to content
Undervisning i fødselsforberedelse og vetræning ved FOF Aarhus, underviser Dorte Wahlberg

Fødsel - før og efter

Et stort udvalg af kurser både før og efter din fødsel ved FOF Aarhus

I tiden under en graviditet og som nybagt forælder, dukker der mange nye spørgsmål op, og den gravide kvinde kan opleve store forandringer, både fysisk og mentalt. FOF Aarhus tilbyder mange forskellige kurser, som kan bane vejen for en god fødselsoplevelse og en god start på forælderrollen for barnets forældre. På kurserne undervises du af kompetente og erfarne undervisere, og du får mulighed for at stille de spørgsmål, du måtte have inden eller efter dit barn er kommet til verden. 

Deltag i mange forskellige kurser før- og efter fødsel: 

Alle vores kurser for gravide kvinder og nybagte forældre henvender sig til både førstegangs- og flergangsfødende, og på flere af de fødselsforberedende kurser kan I deltage som par.

Vil I have flere råd eller yderligere viden om graviditet, fødsel og barselstiden? Lyt til vores podcastserie Forælderskabelsen, hvor jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane sammen med andre fagpersoner snakker om alt fra fødselsforberedelse, graviditetstanker, gener i graviditeten til hvad du skal vide efter kejsersnit, gode råd til barselstiden - og meget mere.

Fødselsforberedelse

Fødslen kan være uforudsigelig og fremmed. Derfor udbyder vi flere kurser som forberedelse til fødslen, hvor vi bl.a. sætter fokus på fødestillinger, vejrtrækningsteknikker, ve-træning og afspændingsteknikker, der hjælper dig til en bedre fødsel. Vi tilbyder både et enkeltstående kursus i fødselsforberedelse samt et kursus, der strækker sig over fire kursusgange. Til dig, eller jer, der gerne vil blive klogere på den forestående amning, tilbyder vi ammeforberedelse.

Gravid i form

Graviditeten og fødslen kan kræve en del af din krop. Derfor udbyder vi også kurser for gravide i yoga og pilates og svømning for gravide, hvor du kan styrke din krop og bækkenbund til den kommende fødsel.

Træning efter fødslen og tiden som nybagt forælder

Er dit barn allerede kommet til verden? Tag din baby med til træning, og kom tilbage i form med andre nybagte mødre. Efter din fødsel kan du deltage på vores hold, hvor der er fokus på mave, skuldre, ryg og bækkenbund. Få også gode råd om amme- og løftestillinger eller støt dit barns udvikling i leg og bevægelse til forældre- og babytummel

Når barnet vokser, vokser appetitten som regel også. Leder du efter nemme opskrifter til babys første grød? Dét og meget mere finder du under FOF Inspiration. Du kan også komme med på Mini-maker workshops med forskellige temaer om babymad og overgangskosten, hvor du lærer at lave grød og andet. Vi snakker madglæde og diskuterer emner som den søde tand og madmod. 

Brug af redskaber og udstyr
Det er ikke nødvendigt at medbringe egne redskaber eller udstyr, da disse er til rådighed på kurserne. Der vil være sprit og papir tilgængelig på undervisningsstedet. Hvis du er mest tryg ved at medbringe egne redskaber til undervisningen, er du meget velkommen til det. Hvis du vil benytte vores puder, kan du evt. medbringe et pudebetræk eller lagen.