Skip to content
Billede af Frank Jensen, tidl. ansat i PET, forfatter, foredragsholder og kommentator på TV2News og TV2Nyhederne i sikkerhedsspørgsmål.

Anmeldelse

Foredrag med Frank Jensen

Stop stop sønnike! Her er en pose slik, og kan du så lade være med at lytte med - det er strengt fortroligt!

Af Magnus Jørgensen, cand.mag i historie.

 

Hvordan bliver man spion?

Hvad der begynder som en gåde, ender også som en gåde. Således jeg tror, at man bedst kan karakterisere foredraget om politimanden Frank Jensens far. ”Men en ting ad gangen!” For der er ingen tvivl om, at den tidligere politimand og undercover agent Frank Jensen er en erfaren herre, der har haft en karriere, som de fleste nok ikke har haft. Undertegnede vil ikke remse det hele op, da du ved en simple googlesøgning kan finde frem til både hans bogen, og hans erfaring med spionage, Blekingegadebanden, narko osv. Men hvad har alt dette at gøre med faren? Tja, han var også spion!

 

Frank Jensen fortalte dygtigt om farens tilfældige møde med modstandsbevægelsen. Historien begynder i en typisk københavnerlejlighed i 1940’erne med en mystisk modstandsmand (uddannet i England), som kommer på besøg. Faldskærmsmanden (der var blevet kastet ned i Jylland for det var jo normalen dengang) hed Thomas, og skulle han aflevere et kodeord i en bar i København. Og så fik han ellers benene på nakken for han blev forfulgt af Gestapo. Han flygtede tilfældigvis op i farens lejlighedsblok, hvor han fik lov til at gemme sig. Derefter forsvandt Thomas, og faren blev opsøgt af modstandsmanden Peter Hansen, som havde nogle engelske venner. Farmand sagde ja til den næste opgave, og vinkede farvel til sin livsdrøm vedr. en lang uddannelse i England. Og dermed blev han spion. Peter Hansen sagde:

 

"Ikke helt ufarligt", og faren svarede ”ja”

Farens rejse som spion er en agent 007-rejse bestående af løgne, fortrolighed, uddannelse i fotografering, og til sidst en masse uklarhed om farens egne evner. Der er ingen tvivl om, at de omkringstående personer virkelig har troet på farens kompetencer for de sendte ham på den ene mission efter den anden. Han var i Rostock, hvor det hele begyndte med fly og raketspionage, Hamburg med lejlighedsnummeret 304/Sofia, Sverige og DDR. Han vendte senere tilbage til Hamburg for at hjælpe englænderne med at fange en SS-mand.

 

I Sverige mødte han sin kone og blev først erklæret politisk upålidelig til det blev omstødt. For han hjalp svenskerne med at finde nazisternes kollaboratør: Jørgen Lundø. De havde plantet ham i Sverige for at planlægge angrebet på Sverige. Jørgen havde dummet sig ved at betro sig til faren, som derefter sagde til svenskerne: Jeg har noget som interesserer jer! Derefter stoppede spionarbejdet aldrig, og sønnike blev gemt væk med en slikpose.

 

Hvad der er en gåde, forbliver en gåde

Frank Jensen er en dygtig fortæller for jeg sad nogle gange og følte, at det var nogle pensionerede og passionerede agent 007 historier, som jeg hørte på og om. Men som foredragsholderen lod forstå, er/var der også en pris. For faren kom aldrig til at stole på nogen efter, at han havde stoppet sit virke som spion, og fik aldrig et normalt job. Hans liv var en gåde, ligesom hans meget mystiske død er en gåde, da dødsfaldet på stranden ikke er blevet opklaret. Historien er interessant, og jeg synes bestemt, at Frank Jensen leverede en sand spion fortælling med en masse James Bonds-moves. Af disse grunde, synes jeg, at man skal holde et vågent og fortroligt øje med næste gang, man hører om Frank Jensens produktioner. Måske finder vi ud af, hvem den danske Bond er!?

 

 

Foredrag: Min far var spion v/ Frank Jensen
Tid: torsdag d. 18. november 2021, kl. 19.00
Sted: Solsalen, Aarhus C
Arrangør: FOF Aarhus

 

 

Billede af FOF Aarhus anmelder Magnus Jørgensen

Om foredragets anmelder

Jeg hedder Magnus Jørgensen. Jeg er med i FOF Aarhus' anmelderkorps, fordi jeg gerne vil være med til at formidle viden om alt fra politik til historie. Jeg er en formidler med et stort F! Jeg har tidligere studeret historie, så i min fritid læser jeg mange bøger om fortiden, nutiden og såvel om samtiden. Jeg følger med i verdens brændpunkter og søger forklaringer på verdens kompleksiteter. Jeg holder også af at gå til foredrag, og jeg har desuden selv været ansat som foredragsholder fra tid til anden.