Skip to content

Glæd dig til d. 7. december, hvor du kan gå på opdagelse i alle forårets aktiviteter!

Par og kommende forældre til fødselsforberedelse ved underviser Lotte Molin, FOF Aarhus

FAQ - fødselsforberedelse


Spørgsmål og svar til fødselsforberedende kurser



Hvad er fødselsforberedelse?


Et kursus i fødselsforberedelse kan hjælpe dig til at forberede dig til den kommende fødsel. Derfor vil du på kurset lærer forskellige praktiske øvelser og teknikker, der er særligt brugbare og fordelagtige til den forestående fødsel. Hos FOF Aarhus tilbyder vi et kort og effektivt engangskursus i Ve-træning , eller et mere dybdegående kursus i Fødselsvejrtrækning og ve-træning som forløber over fire kursusgange.


 

Hvad laver man på et fødselsforberedende kursus?


Kurset i Ve-træning handler om viden om og afprøvelse af redskaber såsom rolig vejrtrækning, ve-stillinger, afspænding og massageteknikker til ledsager. Ve-træning tilbydes også på engelsk. Kurset i ve-træning tilbydes også som et online kursus, hvis du foretrækker at deltage hjemmefra.
Fødselsvejrtrækning og ve-træning får du et mere dybdegående fødselsforberedende forløb, hvor du lærer om graduering af vejrtrækning, gispevejrtrækning, afspænding og visualisering. Samtidig afprøver du praktiske øvelser bl.a. ve-stillinger, fødestillinger samt massageteknikker og andre støttemuligheder for ledsager.


 

Må min partner komme med?


Ja, din partner er velkommen til at deltage til fødselsforberedelse. Du/I skal dog være opmærksom på, at kursusprisen på Ve-træning er for én deltager, så derfor skal du/I huske at tilmelde begge på holdet.
Fødselsvejrtrækning og ve-træning er der både mulighed for at deltage på et kvindehold, hvor ledsager er velkommen 3. kursusgang, eller I kan starte på et parhold, hvor ledsager er med alle kursusgange.


 

Hvor langt henne skal jeg være for at deltage i fødselsforberedelse?


Ve-træning er den anbefalede start at være i graviditetsuge 26-36. Til Fødselsvejrtrækning og ve-træning er den anbefalede start at være i graviditetsuge 26-34. Hvis du ønsker at deltage før den anbefalede start, er der mulighed for det, så længe du noterer det ved tilmeldingen eller meddeler det på tlf. 8612 2955.

Er du i tvivl om, hvor langt du er henne? Brug en terminsberegner og find ud af, hvilken graviditetsuge du er i.



Hvad koster det at deltage på et fødselsforberedende kursus?


Engangskurset i ve-træning koster 100 kr. Se mulige kursusgange her. Prisen for Fødselsvejrtrækning og ve-træning starter ved 685 kr.

Hvis du er studerende, tilbyder vi studierabat. Du kan se alle priser på vores kursusliste.


 

Hvor længe varer et kursus i fødselsforberedelse?


Vores fødselsforberedende kursus i Ve-træning varer en enkelt kursusgang på 2 timer og 20 minutter. Kurset Fødselsvejrtrækning og ve-træning forløber over fire kursusgange, hvor hver kursusgang varer 2 timer og 20 minutter.


 

Skal jeg selv have udstyr/redskaber med?


Nej, der vil være udstyr/redskaber til rådighed, som du/I kan låne. Du er dog også velkommen til at tage dit eget udstyr med, hvis du ønsker det.


 

Jeg kan ikke finde nogle hold for individuel fødselsundervisning - har I ikke flere?


Jo, vi tilbyder fortsat individuel fødselsvejledning. Det aftales nærmere på tlf.: 8612 2955. Der er også mulighed for engelsk vejledning, hvis det ønskes.


 

Hvad siger andre om kurserne i fødselsforberedelse ved FOF Aarhus?


Amalie og Lars, kursister på ve-træning:
“Vi fik anbefalet ve-træning hos FOF Aarhus gennem vores jordemoder og vi har fået nogle gode strategier til fødslen.
Underviseren var rigtig god og behagelig, samt gav en grundig indføring i vejrtræknings- og massageteknikker, som vi kan bruge under fødslen.”


Ditte, kursist på ve-træning:
“Holdet tilbød det, jeg følte, jeg manglede i den fødselsforberedelse, som man får tilbudt af det offentlige.

Jeg har fået konkrete teknikker til at mestre veerne under min forestående fødsel.”


Markus, kursist på Fødselsvejrtrækning og ve-træning - parhold:
”Vi mødte en masse andre par i samme situation som os, og det var spændende og nyttigt at høre deres tanker. Og så var det hyggeligt at tage til kurset hver mandag eftermiddag og slappe af med en masse vejrtrækningsøvelser.”



Marie og Frederik, kursister på online ve-træning:
”Underviseren var rigtig dygtig og imødekommende, og det var rart, at vi var få par, så der var tid og plads til spørgsmål.
Endeligt fungerede det godt, at der var sat tid af til, at mændene kunne snakke lidt sammen i et “andet rum”, mens kvinderne øvede vejrtrækning.”



Vil du have råd til graviditeten, fødslen eller barselstiden?


Lyt til vores podcastserie Forælderskabelsen, hvor forskellige fagpersoner giver deres råd.


Fødsel - før og efter

Gå til fødselsforberedelse

Tag et af vores fødselsforberedende kurser og bliv mere tryg inden den forestående fødsel