Skip to content
Ulv. Foredrag om ulven Naturhistorisk Museum og FOF Aarhus

Ulven - mystisk, vild og stærk

Ulven - mystisk, vild og stærk

Af alle danske arter er der nok ikke nogen, der er så mange historier om, som ulven. Både i mytologien og kulturhistorien fylder fortællingerne om det stærke, altfortærende og spædbarnsopfostrende væsen. Ulven blæser huse omkuld og spiser bedstemødre. Den optræder i asatroen som Fenrisulven, der står bundet i Jotunheim. Og varulven ("mandeulven") skaber rædsel i fantasyfortællingerne. Alt imens Mowgli, Romulus og Remus opfostres af ulve.

Denne mørke efterårsaften rykker vi sammen i auditoriet på Naturhistorisk Museum og bliver klogere på ulven som mytisk væsen. Hvad er det ved ulvens natur, der gør den så passende for disse fortællinger? Og hvilken betydning har de mange historier for vores holdning til ulven i naturen i dag? Få svarene i selskab med historiker og journalist, Niels Hein, der er forfatter til bogen 'Ulv! Dyret - Myten - Fremtiden' og lektor i litteratur på Aarhus Universitet, Mathias Clasen.

OBS: Det er muligt at købe kaffe, te, vin og kage før arrangementets start og i pausen midtvejs.  

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Naturhistorisk Museum.