Skip to content
Florence McLean, cand.psych. fra Aarhus Universitet og specialist i Klinisk Psykologi og Psykoterapi. Fotograf Thomas Howalt Andersen.

Seriemorder - mennesket bag monsteret

Har du tænkt på, hvordan et menneske kan blive seriemorder? Og om der er noget, man kan gøre for at forhindre det?

Det har cand.psych. og forfatter Florence McLean. Hun har med udgangspunkt i FBI’s profileringsmetode interviewet 34 seriemordere med tilsammen hundredevis af menneskeliv på samvittigheden, og det er der nu kommet en bog ud af. Bogen giver et skræmmende indblik i seriemorderens sind, tanker og adfærd.

Fra bogens forord af Bent Isager-Nielsen, fhv. drabschef, chef for Rejseholdet og politiinspektør: “Denne bog er skrevet af noget så sjældent som en dansk profileringsekspert og er en øjenåbner for, hvad profilering i virkeligheden er, når man skræller alle myterne væk.”

Ved foredraget Seriemorder – mennesket bag monstret tager Florence McLean publikum med på en rejse ind i seriemordernes tanker, følelser og deres egne forståelser for deres adfærd som iskolde mordere.

Hør om den skræmmende men også vigtige analyse af seriemordere og vi kommer også ind på spørgsmålet: Er der seriemordere i Danmark?

Der vil naturligvis også blive tid til spørgsmål fra publikum.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 24.01.2022 19:00-21:00 Dokk1 Florence McLean
Foredragsholder

Florence McLean

Cand.psych. fra Aarhus Universitet og specialist i Klinisk Psykologi og Psykoterapi (børn og unge) og godkendt superviser og specialist i Børneneuropsykologi.

Desuden uddannet Criminal Profiler og gerningsstedsanalytiker fra The Forensic Criminology Institute v/ Dr. Brent Turvey, USA. Hertil er hun i gang med en ny diplomuddannelse i Criminal Profiling traning program ved Heritage University – Behavior & Law i Washington, med bl.a Mark Safarik.

Bogudgivelse: Seriemorder – mennesket bag monstret , forlaget Lindhardt og Ringhof, 2021