Skip to content
Birgithe Kosovic, forfatter. FOF Aarhus.

Det du ikke vil vide

Det du ikke vil vide

Birgithe Kosović fortæller om at vokse op i et hjem præget af farens vrede.

Hun spørger: Hvorfra kom hans vrede? Og hvorfor skulle den familie, som hun voksede op i, ende med at ødelægges fuldstændigt? Det sender hende på opdagelse i historierne fra sin jugoslaviske familie, der er fyldt med folk, der slår ihjel eller selv bliver slået ihjel, og en af disse myrdede er hendes far opkaldt efter. I hendes danske familie er der tilsyneladende aldrig sket noget, men også her opdager hun en erfaring med rædsel. Det hele bliver sat i perspektiv, da hun selv står som forfatter og en af det frie ords forfægtere, da terroren rammer Danmark.

Er dette en historie om mislykket integration? Eller er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt? Og i sidste ende: Hvad gør rædsel ved mennesker? Og hvordan knytter man sig til nogen, der bliver ved med at være vred?

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.