Skip to content

Glæd dig til d. 7. december, hvor du kan gå på opdagelse i alle forårets aktiviteter!

Billedfrise fra forskellige lokationer i Madrid og Bilbao.

Kulturrejse til Bilbao og Madrid

Kulturrejse til Bilbao og Madrid

Kunst, arkitektur og gastronomi

30. april-5. maj 2022

Tag med FOF Aarhus og Granada Kulturrejser til Bilbao og Madrid, hvor vi skal opleve kunst, historiske bygninger, moderne arkitektur og spansk gastronomi. Rejsen indledes med et par dage i Bilbao, hvor vi skal besøge det fantastiske Guggenheim Museum samt de små gamle gader i kvarteret ”7 Calles” og smage på de delikate baskiske tapas kaldet ”pintxos”. Herefter kører vi med hurtigtog til Madrid, hvor vi de følgende dage skal opleve kunstmuseerne El Prado og Reina Sofía, moderne arkitektur, katedralen og det smukke Goya kapel. Vi håber du har lyst til at komme med på et kunstnerisk og gastronomisk eventyr i Spanien!

Rejseledere:
Christian Egander Skov, ph.d. i historie og kulturmedarbejder ved FOF Aarhus.
Henrik Kidmose, cand. mag. samt tidligere højskoleforstander og -lærer. Henrik er indehaver af Granada Kulturrejser, der gennem mere end 20 år har arrangeret rejser, især til Spanien.
Teknisk arrangør: Granada Kulturrejser, medlem af Rejsegarantifonden, nr. 1992


Kom med til foredrag/infomøde før rejsen
Foredraget er af indehaver af Granada Kulturrejser, Henrik Kidmose (foredraget er inkl. i prisen). Han vil vise billeder fra Bilbao, Madrid og de steder, vi kan glæde os til at opleve sammen, samt oplyse om rejsens praktiske informationer.

Foredraget afholdes - tirsdag d. 19/4 kl. 19.00-20.00. Solsalen, Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Aarhus C

Download program for turen

Pris: pr. deltager kr. 10.450,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.850,-

Inkluderet i prisen: • Fly, skatter og afgifter samt bagage. • Fem nætter på centralt placerede 3- og 4-stjernede hoteller. • 4 dage med halvpension og 1 dag med fuldpension med udsøgte måltider inkl. drikkevarer (lørdag: aftensmad; søndag: morgenmad og frokost; mandag: morgenmad og frokost; tirsdag: morgenmad, frokost; onsdag: morgenmad, frokost og aftensmad; torsdag: morgenmad). • Entréer og guider til alle steder vi besøger. • Bus- og togtransport i Spanien. • Bustransport Aarhus-Billund t/r.

Tilmelding:
Kun telefonisk tilmelding på 8612 2955, eller tilmelding ved fremmøde i FOF Butikken, H.H. Seedorffs Stræde 7, 8000 Aarhus C.
FOF Butikken har åbent mandag-fredag kl. 10-15 samt torsdag kl. 10-16.30.
Husk at oplyse, hvem du evt. skal dele værelse med. Delt dobbeltværelse er kun muligt, hvis du selv på forhånd har truffet aftale om, hvem du skal dele værelse med.

Betalingsfrist d. 1. februar 2022

Depositum på kr. 2.000,- betales senest 8 dage efter tilmelding.
Det resterende beløb betales d. 1. februar 2022.

Framelding:
Framelding er mulig frem til d. 1. februar 2022. Herefter kun muligt, hvis rejsen kan afsættes til anden side. Det indbetalte depositum refunderes ikke ved framelding.