Skip to content

Glæd dig til d. 7. december, hvor du kan gå på opdagelse i alle forårets aktiviteter!

Fotokreditering: Rasmus Hjortshøj. Utzon center.

Arkitektur- og kunsttur til Aalborg

Arkitektur- og kunsttur til Aalborg

Tag med når kunsthistoriker Marianne Dall tager på tur mod nord, hvor vi skal udforske kunst i Aalborg

På turen skal vi besøge Museet Kunsten, Budolfi Kirke og Utzon Center og nyde en dejlig frokost med udsigt til Limfjorden. Turen starter på Kunsten, hvor vi skal nyde Alvar Altos fine museumsarkitektur, som danner rammen om museets seværdige abstrakte billedkunst. Vi får indblik i samlingens malerier fra 1900-tallet og lærer om baggrunden for det abstrakte maleris udvikling og billedernes udtryk.

Fra Kunsten kører vi til Utzon Center, som ligger smukt på Aalborgs havnefront. Med udsigt over Limfjorden nyder vi en dejlig frokost og ser derefter museets aktuelle udstilling med arkitektur og design. Til sidst runder vi dagen af med besøg i Aalborg Stifts domkirke - Budolfi Kirke - hvor både arkitekturen og kunsten appellerer til vores sansning og nysgerrighed. Her vil kirkens arkitektur og kalkmalerier fra 1500-tallet samt portrætter bemalet på træ være vores indgang til at dykke ned i kunst- og kulturhistorien.

Inkluderet i prisen: bustransport, entrébilletter, omvisning på Museet Kunsten og frokost på Utzon Center (ekskl. drikkevare).

Program for turen:
Afgang fra Musikhuset kl. 9.00
Ankomst på Kunsten kl. 10.30.

Vi kører til Utzon Center kl. 12.00.
Utzon Center - frokost og udstilling kl. 12.15.

Vi går fra Utzon Center mod Budolfi Kirken kl. 14.00.
Ankomst til Budolfi Kirken kl. 14.30.

Afgang kl. 15.00 mod Aarhus.
Ankomst til Musikhuset kl. 16.30.


Der skal tages forbehold for ændringer i programmet.