Vi får flere og flere digitale billeder, og på din Mac findes programmet Fotos, som kan organisere, fremvise og dele dine mange billeder. På kurset gennemgår vi Fotos fra starten; hvordan man flytter billederne derind, hvordan man kan organisere dem og fx lave albums. Vi ser også på nøgleord til billeder, ansigtsgenkendelse og GPS-position for billederne.
Vi ser på redigeringsmulighederne i Fotos. Billederne kan bruges i fotobøger, kalendere og dette findes ligeledes direkte i Fotos. Billederne kommer rigtigt til deres ret, når man kan vise dem til andre, og vi gennemgår deling på nettet via det indbyggede iCloud-fotodeling. Kurset kræver ingen forhåndsviden, men hav gerne billeder liggende på computeren, så vi har noget at arbejde med. Der bliver undervist i seneste version af Fotos (opdater via App Store). Medbring egen Mac.