Knipling er en gammel tradition, der strækker sig flere hundrede år tilbage, men som aldrig stopper med at udvikle sig. På kurset lærer du håndværket fra bunden, eller hvordan du finpudser dit nuværende knipleri.
Kom med i et fællesskab, hvor vi knipler blonder, moderne sjaler, tørklæder, duge, remser, cafégardiner, hårpynt, jule- og påsketing m.m. Vi finder ofte inspiration på nettet og drøfter i fællesskab, hvordan idéerne kan trylles til virkelighed på kniplebrættet.
Som kursist på et kniplehold får du:
Knipling henvender sig til alle, der har lyst til at lære at kniple. Om du er kvinde, mand, ung eller gammel har ingen betydning, så længe du mærker en interesse for faget og en lyst til at lære.
Holdet er til alle niveauer, da undervisningen tilrettelægges individuelt. Sammen sørger vi for, at du kommer gennem et godt forløb, som giver dig den rette blanding af udfordring og succes. Er du helt nybegynder starter du med seks mønstre, som bl.a. lærer dig basislagene, at læse et mønster og at udføre slagene korrekt. Har du allerede kendskab til knipling, drøfter vi, hvordan du kan dygtiggøre dig i løbet af kurset.
Der er intet krav om hjemmearbejde, og der er plads til dig, uanset hvor meget tid du ønsker at investere.
Medbring alt det materiale, du har liggende: kniplebræt/knipleplade, tråd og diverse redskaber som saks og rene viskestykker. Nybegyndere kan købe eller låne redskaber af underviseren.
Undervejs i forløbet kan din underviser hjælpe dig med at få fat i de materialer, der passer særligt godt til dine projekter. Disse kan købes på kurset.
"Jeg har arvet et kniplebræt, så nu vil jeg lære det."
KURSIST