Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.

Modeludvikling- og sykursus ved FOF Aarhus, underviser Dorit Thomsen

Design og modeludvikling

At designe og udvikle modeller handler ikke blot om at skabe tøj; det handler om at forme identitet gennem hvert snit og detalje.

På kursusdagen får du mulighed for at eksperimentere og modtage hjælp til at udvikle modeller med din grundform, som du allerede er bekendt med, og lære at udnytte den til skabe dine egne mønstre. Du har også chancen for at arbejde med dine egne designs, hvad enten det er bukser, nederdele, bluser, kjoler og mere. Undervejs får du vejledning, tips og idéer til, hvordan du arbejder med forskellige elementer, fx indsnit, udviklingen af kraver, stolper vidde osv.

Som deltager på kurset får du:

  • hands-on erfaring inden for design og modeludvikling, hvor du får mulighed for at arbejde praktisk med koncepter og teknikker.
  • personlig vejledning fra en erfaren konstruktør, der guider dig og giver dig nyttige tips og tricks.
  • forståelse af hvordan du arbejder med og tilpasser mønstre, så du kan skabe dit eget tøj.

Forudsætninger for deltagelse

Design og modeludvikling henvender sig til dig, der allerede har en grundform, og som besidder grundlæggende kendskab til syning og mønsterbrug.

Praktisk information

Udgifter til materialer er ikke inkluderet i kursusprisen. Inden kursusstart modtager du en materialeliste over nødvendige materialer, bl.a. tape (enten maler- eller almindelig tape), mønsterpapir, knappenåle, tegneredskaber, saks, målebånd og eventuelt stativ til opsyning.

"Jeg har tilmeldt mig for at dygtiggøre mig i at skabe og udvikle mine egne symønstre. Det er så godt, når jeg kan sy tøj ud fra egne mål og efterhånden også lave tøj med finesser." 
KURSIST

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 11.01.2025 09:30-16:50 H.H. Seedorffs Str. 7 Dorit Thomsen
Billede af FOF-underviser Dorit Thomsen
Underviser

Dorit Thomsen

Jeg har en teoretisk uddannelse fra Teko Denmark og Odense Håndarbejdsseminarium.

Derudover har jeg en praktisk uddannelse, som modelsyerske på systuer. Jeg har også eget værksted med serigrafi.

Jeg har mange års undervisningserfaring i beklædningssyning og konstruktion med vægt på individuel modeludvikling og personlig pasform.

I min tilgang til faget anvender jeg industriens rationelle - og skrædderiets håndværksmæssige metoder, hvorved sytekniske detaljer får et professionelt udtryk

Jeg har undervist hos FOF Aarhus siden 1992.

"Dorit er meget kompetent og har en god måde at undervise på." - kursist