Brug en weekend på at blive bedre til at synge og spille guitar på samme tid, og dermed forbedre evnen til at akkompagnere dig selv.
Det giver en stor glæde at kunne spille og synge på samme tid, men det kan ofte være svært at have fokus på begge ting undervejs og koordinere hvor fingrene sætter sig på guitaren, samtidig med man skal tænke over hvilke ord, der kommer ud af munden. Med dette weekendkursus øver vi os på at gøre begge ting på samme tid, og får samtidig spillet og sunget en masse dejlige sange i et blandet repertoire.
Ingen krav til sangkundskaber, men det er en fordel, hvis du allerede kan spille lidt akkorder på guitaren.
Max 6 deltagere.
NB. Du skal selv medbringe instrument.
Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.