Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 4/12 kan du se hele vores forårsprogram på hjemmesiden.
Du får gang i din sangstemme og samtidig hygget dig med at synge en masse julesange. Kurset er målrettet til dig, der måske ikke selv synes, du har den bedste sangstemme eller ikke føler dig tryg ved at synge. Med dette forløb får gang i din stemme og kommer i gang med at synge nogle julesange, så du føler dig mere tryg ved at synge med på julesangene til jul. Vi leger med stemmen, arbejder med en både kropslig og lyttende tilgang til det at synge og giver den gas. Det behøver ikke lyde på en særlig måde. Målet er at opnå en større glæde ved at synge sammen med andre og at turde synge med på fællessang.
En mødegang vil typisk starte med, at vi varmer krop og stemme op, indledningsvist med fx glissader, fokus på støtte og opvarmning til højden og bunden, hvorefter vi synger skalaer på trintal og leger med rytmer. Derefter tager vi fat i enten nye eller velkendte julesange, som vi synger i fællesskab.
Kurset henvender sig til dig, der er nybegynder i sang. Der er ingen forventninger angående niveau - du skal bare have en lyst til at synge.
Det er maks. 6 deltagere på holdet. Har du en højskolesangbog, må du meget gerne tage den med. Midt i timen vil der være indlagt en lille pause.
Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 13.11.2024 | 19:00-20:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Susanne Vinther |
2 | Onsdag 20.11.2024 | 19:00-20:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Susanne Vinther |
3 | Onsdag 04.12.2024 | 19:00-20:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Susanne Vinther |
4 | Onsdag 11.12.2024 | 19:00-20:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Susanne Vinther |
5 | Onsdag 18.12.2024 | 19:00-20:50 | Søren Frichs Vej 36 G | Susanne Vinther |
Se alle Se færre |
Jeg er uddannet musikpædagog i klassisk sang fra Det jyske Musikkonservatorium.
Jeg har sunget i Den jyske Operas kor i 25 år, og står nu for Publikumskoret og Familiekoret samt X-traKoret til Tosca. Derudover laver jeg introduktioner til forestillingerne i Musikhuset, er på turné ude i landet samt laver workshops for børn, unge og undervisere.
Jeg underviser i sang og kammermusik på MGK-Ø, og i tale, sang og fremtræden på Pastoralseminariet. Jeg har også privatelever, laver workshops for kor, og har fællessang mm.
Jeg byder på inspiration, glæde og masser af energi kombineret med høj faglighed.
Kom og syng dig glad, bliv en bedre taler og få endnu mere ud af fællessang.
Du kan besøge min hjemmeside her.