
Ciao! Italien er en mosaik af farver, smage og dufte. Gå på opdagelse i Roms gader eller tag en sejltur i Venedigs kanaler. Skønheden findes også i de små detaljer – fra perfekt brygget espresso og håndlavet pasta til et venligt smil fra en fremmed. Alt dette kan opleves gennem sproget! Med et italienskkursus i FOF Aarhus kan du træde ind i en verden af livsglæde og gode oplevelser.
Italiensk er et af de smukkeste sprog i verden, og det er tæt knyttet til kunst, musik, gastronomi, mode og design. Et italiensk sprogkursus i FOF Aarhus vil ikke kun styrke dine sproglige færdigheder, men også give dig en bedre forståelse af den italienske kultur. Italien er også et populært rejsemål, og med kendskab til sproget kan du interagere med de lokale og opleve landet på en mere autentisk måde. Med et af vores italienskkurser bliver du klædt godt på og får mere selvtillid til at tale sproget på din næste rejse.
Til italienskundervisning i FOF Aarhus dykker du ned i både sprog og kultur. Vores erfarne undervisere giver dig værktøjerne til at begå dig på italiensk. Der lægges vægt på, at du lærer at føre en samtale, så du kan føle dig tryg ved sproget. Undervisningen dækker sprogets opbygning og grammatik, og vores undervisere hjælper dig med at udvikle dine talefærdigheder.
Opbygning af ordforråd
Vi udbyder italienske sprogkurser på flere niveauer – fra begyndere til øvede og på turistniveau. Uanset om du starter fra bunden, ønsker at forbedre dine færdigheder eller blot har brug for nogle nyttige vendinger til din ferie, har vi et kursus, der passer til dig.
Er du i tvivl om dit niveau, kan du tag vores gratis, online sprogtest i italiensk. Den guider dig, så du finder det hold, der passer bedst til dig. Se sprogtesten her.
Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte vores sprogafdeling og få personlig vejledning. Du kan kontakte os på tlf. 8612 2955 og mail@fof-aarhus.dk
Niveaubetegnelserne A1, A2, B1, B2, C1 og C2 refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som fastlægger internationale standarder for sproglige kompetencer. Du kan læse mere om CEFR-niveauerne her.
På vores italienskhold møder du undervisere, der både er passionerede og fagligt dygtige – en flok af ægte sprognørder. Nogle har italiensk som modersmål, mens andre har en højere uddannelse i sproget. Flere af vores undervisere har boet i Italien i en længere årrække og har derfor fået både kultur og sprog ind under huden.
Udvidelse af grammatisk forståelse med praktisk anvendelse
Sproglige og grammatiske øvelser
Samtaletræning med afsæt i hverdagssituationer
Udtaletræning
Leg, spil, små videoklip m.m.
Find dit italienskhold nedenfor – og få svar på dine spørgsmål længere nede på siden.
Information om lærebøger, materialer og priser findes under de enkelte kursusbeskrivelser.
Du kan bestille et kursusbevis hos din underviser som dokumentation for, at du har gennemført sprogundervisningen (min. 80% fremmøde). Giv din underviser besked i god tid inden kurset slutter.
Jeg har været på keramikferie i Italien og har længe haft lyst til at lære sproget.
Kom godt i gang med italiensk – eller fortsæt på et øvet hold.