Driller passato prossimo dig somme tider? Og synes du, det ville være dejligt at kunne øve den og fokusere på brugen af den? Så er dette minikursus noget for dig: Vi træner brugen af passato prossimo gennem lytteøvelser, mundtlige øvelser, spil og sjove opgaver.
Vi ser fx på, hvilket hjælpeverbum man skal vælge i de enkelte sætninger, og hvad der sker, når et hjælpeverbum er med i sætningen. Du får også hjælp til, hvordan du kan blive bedre til at huske de uregelmæssige participier.
Du har gået til italiensk i et par år, fx på aftenskole, og har et elementært kendskab til italiensk.
Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du med fordel tage vores gratis online sprogtest. Du er også velkommen til at kontakte vores sprogafdeling på tlf. 8612 2955 eller mail@fof-aarhus.dk, hvis du har brug for vejledning.
Niveaubetegnelsen i parentes efter kursusnavnet refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som angiver europæiske standarder for sprog. Læs mere om CEFR.
Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i prisen.