Bliv fortrolig med bådens dieselmotor og installationer, så du kan klare almindelig vedligeholdelse og mindre reparationer. Kurset omfatter en del teori, der kommer omkring motoropbygning, brændstofsystemet, køle- og smøresystemer, elinstallationer, transmission og tilbehør.
Praktikdelen (lørdag eftermiddag) foregår på en båd, hvor teorien omsættes til praksis. Her lærer du også om forebyggende vedligeholdelse.