Hvordan forbereder du dig til fødslen? Hvordan får du dit barn til at sove? Hvordan spiller kultur og natur en rolle i amning? Dét og meget mere kan du blive klogere på i FOF Aarhus' podcast Forælderskabelsen.
I Forælderskabelsen tager vært, jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane dig i hånden sammen med en række professionelle eksperter, bl.a. jordemødre, fysioterapeuter, søvneksperter og psykologer, som giver dig råd og viden.
I de to første sæsoner guides du gennem alt fra graviditetstanker, ammeforberedelse, babys søvn, farrollen, fertilitetsbehandling, mens tredje sæson stiller skarpt på amningens betydning i Danmark kulturelt og historisk.
Følg også vores facebookside På barsel med FOF Aarhus, hvor vi fortæller om andre gode tilbud til gravide og nybagte forældre.
Husk, du også kan dykke ned i vores inspirationsunivers Familieliv, hvor du bl.a. finder artikler, gode råd og træningsvideoer til både før og efter fødslen. Her finder du også gode opskrifter på overgangskost til din baby.