Skip to content

Bliv klogere på Lallemand

Bliv klogere på Lallemand

Det er svært at forestille sig en verden uden gær. På De Danske Gærfabrikker har de i mere end 40 år produceret gær til bagning, vinproduktion og fødevareproduktion, samt som ernæring til mennesker og dyr.

 

Denne aften byder Lallemand og FOF indenfor og du vil høre om vejen fra De Danske Spritfabrikker til en Canadisk gærkoncert. Adm. Produktionschef Morten Hejgaard vil fortælle om starten i 1881 og om tilblivelsen af Malteserkors-logoet, som er kendt af de fleste og nærmest har opnået status som dansk designklassiker.  I mange år havde De Danske Spritfabrikker eneret på at fremstille gær og sprit i Danmark, men det ophørte ved Danmarks indtrædelse i det Europæiske Fællesskab i 1973.

 

I dag står De Danske Gærfabrikker som en del af den familieejede canadiske koncert Lallemand Inc. og fabrikken i Grenaa er koncernens mest komplekse på grund af det brede produktsortiment.  

Vi skal naturligvis også høre om koncernens vision for fremtiden.