Skip to content

FOF Kulturdage

FOFs KULTURDAGE er tilbage i ny form.

 

I et hyggeligt fællesskab møder du foredragsholdere, der fører dig rundt om mange spændende emner, som giver dig stof til eftertanke. Vi mødes 3 inspirerende og oplysende formiddage, hvor samvær er i højsæde. Vi starter hver gang med kaffe/te, en morgenbolle med smør og marmelade samt isvand. Herefter foredrag med en lille pause i midten og med mulighed for at stille spørgsmål til sidst.  Kom og vær med og bliv klogere på emner, som kan give dit liv mening og indhold.  

 

Skipper Jakob Jensen – ”Fulton af Marstal”

Tirsdag 25. januar kl. 9.30-12.00

 

I sit foredrag vil skipper Jakob Jensen fra den tremastede skonnert 'Fulton af Marstal' fortælle om skibets historie helt fra det blev søsat første gang i 1915 med det primære formål at sejle klipfisk fra Newfoundland ved Canada til Middelhavet og helt op til i dag, hvor 'Fulton af Marstal' sejler som ungdoms- og museumsskib. Der vil særligt være fokus på de seneste 25 år af skibet historie og fortællinger om udsatte unge, som finder kurs i livet, mens de er ombord samtidig med at mange unge får en oplevelse på et lejrskoletogt.

 

Lars Hovbakke Sørensen  - Dronning Margrethe – 50 år på tronen

Tirsdag 22. februar kl. 9.30-12.00

Den 14. januar 2022 er det 50 år siden, at dronning Margrethe 2. kom på tronen. Hun har dermed sat sit præg på Danmarks historie gennem et halvt århundrede og er den hidtil næstlængst regerende danske monark, kun overgået af Christian 4.

I foredraget vil Lars Hovbakke Sørensen belyse monarkiets rolle og udvikling i dronning Margrethes regeringstid og sætte fokus på, hvorfor og hvordan det danske monarki har udviklet sig til et af de allermest populære i Europa.

Undervejs vil han både trække tråde tilbage i tiden og give et bud på, hvad fremtiden vil bringe for monarkiet i Danmark, ligesom han løbende vil sammenligne med udviklingen i de øvrige kongehuse i Europa.

 

Lillian Hjort-Westh – Edith Piaf

Tirsdag 22. marts kl. 9.30-12.00

Alle kender Edith Piaf fra hendes skønne sange. Alle kender Edith Piaf, spurven med den store stemme. Men ikke alle kender hendes historie. Hendes halvsøster Simone Berteaut har skrevet om hende i bogen, Piaf – Frankrigs store sangerinde. Bogen er udgangspunktet for foredraget, der er en fortælling fra hendes fødsel til død, krydret med hendes dejlige sange. Det er en dramatisk livshistorie. Der var store op- og nedture, og man kan høre hende både grine og græde. Hun blev bare 48 år men nåede de store scener overalt i verden. Det var der ingen der havde regnet med, da hun i 1915 på dramatisk vis kom til verden i det fattige Belville kvarter i Paris. 

Information

  • Dato 25.01.2022-22.03.2022
  • Adresse
  • Bemærkninger I prisen er hver gang inkluderet kaff/te, en morgenbolle med smør og marmelade samt isvand.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 25.01.2022 09:30-12:00
2 Tirsdag 22.02.2022 09:30-12:00
3 Tirsdag 22.03.2022 09:30-12:00