Skip to content

Simon Krohn

Du trækker vejret cirka 17.000 gange om dagen, og hver eneste vejrtrækning påvirker dit sind. Hvis du trækker vejret uharmonisk, skaber det uro indeni, og denne uro gør vejrtrækningen anspændt. Du kan med andre ord blive fanget i en ond cirkel, hvor vejrtrækningen holder dig fanget i en ubehagelig tilstand.

I 2.500 år har de indiske yogier været bevidste om denne sammenhæng, og de indså hurtigt, at det er umuligt at opnå indre ro og frihed, så længe vejrtrækningen var anspændt. Derfor udviklede de en række teknikker, der har til formål at skabe fred inden i og hjælpe vejrtrækningen til at flyde frit.

Simon Krohn har skrevet en bog om vejrtrækningen og i dette underholdende foredrag forklarer han, hvorfor vejrtrækningen er essentiel, hvis du ønsker at skabe fred og harmoni i sindet og få mere energi i kroppen. I løbet af foredraget deler han sine bedste teknikker med deltagerne.       

Læs mere om Simon på: www.mindyourself.dk  

Information

  • Dato 07.04.2022-07.04.2022
  • Adresse Grenaa, Kystvejens Hotel
    Kystvejen 26
    8500 Grenaa
  • Bemærkninger Simon Krohns bøger "Nærmere noget" og "Liv og luft" kan købes på aftenen og signeres i pausen. Fuldend aftenen ved at starte med en lækker sund aftentallerken fra kl. 17.30 i restauranten på Kystvejens Hotel. Pris kr. 160 - bordbestililng nødvendig på 89595959.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 07.04.2022 19:00-21:00 Grenaa, Kystvejens Hotel Simon Krohn
Foredragsholder

Simon Krohn

Simon Krohn (f. 1975) er uddannet yogalærer og bor på Nørrebro i København. Som den første i landet blev han certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. Han er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter både som testperson og som konsulent. Han har undervist yoga, meditation og vejrtrækning i mere end 20 år og er en landets mest efterspurgte yogalærere. Han er forfatter til den anmelderroste bog ”Nærmere noget” og har netop udgivet bogen ”Liv og luft” på Politikens forlag.