Skip to content

Genopbyggende yoga - Gratis prøvegang

Genopbyggende yoga - Gratis prøvegang

Der kan være flere grunde til at vi går igennem en periode hvor vi har brug for ekstra omsorg og overskud til at klare hverdagen. Det kan for eksempel være at vi er midt i eller lige efter et sygdomsforløb, som pårørende i den forbindelse eller stress relateret til andre livsforandringer. Med mere ro i krop og sind får vi et større overskud og velbefindende til alle vores daglige gøremål.

Undervisningen tager udgangspunkt i traditionel hatha yoga. Som regel starter vi liggende med afspænding, mindfulness og åndedrætsøvelser efterfulgt af opvarmning med blide stræk og bevægelser af hele kroppen for øget smidighed og cirkulation samt forskellige klassiske stillinger for at opnå bedre styrke og balance. Vi slutter af med en dybdeafspænding hvor vi øver os i at være til stede i nuet og møde den indre ro. Hvis der er stemning for det, så vil vi som en del af afspændingsøvelserne inkludere Reiki, chakra toning og yoga nidra.