
Der er mange kor på Djursland, men der er kun ét Grenaa Kor.
Grenaa Koret er et amatørkor, men vi gør os umage og insisterer på at kunne det, som et klassisk kor skal kunne, nemlig synge flerstemmigt uden musikledsagelse. Vi kalder det a capella-sang. Ofte er værkerne dog også med ledsagelse af klaver eller orgel.
Vi synger primært klassiske værker og danske sange, men går ikke af vejen for en popsang, hvis den er godt lavet for kor. Nodekendskab er en fordel, men man kan godt være med uden. Det vigtigste er, at kormedlemmerne er engagerede og indstillet på at gøre en indsats for at blive så gode som muligt. Og så har vi et godt fællesskab og muntre og givende øveaftener i koret.
Vi vil gerne have nye sangere, og vi tager godt imod dem. Du kan komme og prøve os af nogle gange, inden der skal betales kontingent.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til korets formand: Karen Margrethe Olesen, tlf. 8633 2367/2149 0260.
Husk, at du stadig kan være med på mange af vores hold, selvom de er begyndt - kontakt blot kontoret og få nedsat kursusgebyret.
(Vi refunderer ikke, hvis du har tilmeldt dig på hjemmesiden efter, holdet er startet). Kontakt til kontoret mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 på tlf. 8632 5588.
Læs mere