Skip to content
Foredrag og koncerter i FOF

FOF Højskole

FOF Højskole

FOF startede for 7 år siden sin egen FOF højskole, hvor man over 5 eftermiddage i Elværket kan samles og høre interessante foredrag. Hver gang vil der være en ny foredragsholder og et nyt emne. Det har været en succes, som gentages dette efterår.

  • Tirsdag d. 14. september.

    56 døgn på ski til sydpolen – Gregers Gjersøe.

    Sammen med sin gode ven havde Gregers Gjersøe en drengedrøm om at gå fra kysten af det antarktiske kontinent til den geografiske sydpol. Ligesom de gamle polarfarere, Roald Amundsen, Ernest Shackleton og Robert Scott, var det deres drøm, at ekspeditionen skulle udføres uden depoter, uden sikkerhedsnet og under samme barske betingelser. Det skulle dog vise sig, at ekspeditionen for Gregers vedkommende blev endog særdeles krævende og bragte ham helt ud til kanten af livet.

  • Tirsdag d. 28. september.  

    Den Glemte Sejr – om belejringen og slaget ved Fredericia 1849. – Ib Søby

    Om baggrunden for Treårskrigen i 1849, der indirekte blev startskuddet til, at Danmark 15 år senere mistede Sønderjylland. En af de største genistreger i dansk militærhistorie fandt sted i foråret 1849. Den multietniske by Fredericia var belejret, men de danske generaler havde en plan. Hør om denne plan, baggrunden for Treårskrigen, Fredericias farverige historie og meget mere i dette foredrag med journalisten og forfatteren Ib Søby

  • Tirsdag d. 12. oktober.

    Rundt i Europa i mit folkevognsrugbrød - Anne Zibrandtsen.

    Hvad fik Anne til at købe et gammelt folkevognsrugbrød, sætte den i stand, gøre det rejseklar og få styr på arbejdssituationen. Hør også om selve turen, de mange nye venskaber samt meget mere af det, hun mødte på sin vej gennem Europa. Anne Zibrandtsen, leder af FOF Horsens-Hedensted-Vejle, fik bevilliget syv måneders orlov fra sit arbejde for, at udleve en drøm om at køre på oplevelse i Europa i sit folkevognsrugbrød fra 1966. Ad små veje, gennem maleriske landsbyer og stoppe dér, hvor hun får lyst til det. Og sådan blev det.

  • Tirsdag d. 26. oktober.

    ”Hold op med at tænke” Heidi Maria Schønberg

    Vores hjerne er designet til at tænke. Men nogen gange tænker vi for meget og bekymre os om alt muligt unødigt. På dette foredrag vil du lære, hvordan du kan styre dit tankemylder og reducere dine bekymringer og grublerier. Med teknikker og øvelser du let selv kan udføre, vil du opnå at få større indre ro, glæde, energi og overskud.

  • Tirsdag d. 9. november.

    Parkteater.