Skip to content

Karen Blixens breve

Oplev et udvalg af Karen Blixens breve læst af skuespiller og Blixen fortolker Annethia Lilballe.

Få indblik i et intenst liv fyldt med kærlighed og eventyr og et liv med ubærlige sorger, store anstrengelser og vanskeligheder.

Karen Blixens skrev under hendes 17 år som farmer i Afrika (1914-31) ofte breve til familien hjemme i Danmark. Hovedparten af brevene er til broderen Thomas og moderen Ingeborg Dinesen, der begge besøgte Karen Blixen på farmen i Kenya. Men der er også breve til søstrene Inger "Ea" de Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse, victorianisme og kønsmoral.

Brevene viser en anden og mere nuanceret side af mennesket bag forfatteren, og de bidrager således med nye facetter til forståelsen af hendes personlighed. Brevene bærer præg af en ærlig afsender, der gør sig erfaringer og får indsigter. Karen Blixen fremstår her som et menneske, der ville opleve det store i livet.

Vi serverer naturligvis et glas "skum" (Karen Blixens ord for Champagnebobler), og skåler med Fru Blixen.
Varighed: Ca. 60 min. Herefter artist-talk med Annethia Lilballe.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 07.04.2022 17:00-19:35 Elværket Annethia Liballe
Foredragsholder

Annethia Liballe

Annethia Lilballe er skuespiller, og levendegør storytelling. Hun formidler kvindeskikkelser og historiske begivenheder – live! Gengiver fortællinger og anekdoter som Karen Blixen. Inspirerer med Grundtvigs digte til sin Marie og Beate C. Billes virke som Hofmesterinde på Kronborg.