Skip to content

Vi genåbner! Fra den 17. januar kan du igen deltage i kurser og aktiviteter i FOF. Husk mundbind og gyldigt coronapas.

Læs mere
Hensyntagende træning hos FOF

Sundhed for dit bindevæv

Sundhed for dit bindevæv

Bindevævets opbygning og opretholdelse af et sundt og smidigt bindevæv

Dagens tema tager udgangspunkt i teori om bindevævet og dets opbygning. Vi skal snakke om, hvorfor det er sundt at bevæge sig og hvad det er, der sker i bindevævet når vi gør det. Vi skal også prøve det i praksis, hvor du introduceres for bevægeformen fysio flow. Det er en træningsform udviklet af fysioterapeuter i Danmark, hvor du arbejder med kroppens dybe og løse bindevæv, gennem stræk af kroppens muskler og fascier. Formålet er at opnå øget bevægelighed og smidighed, som samtidig stimulerer kroppens naturlige restitueringssystem, herunder også immunforsvaret. Mange oplever færre muskel- og ledsmerter som en effekt af fysio flow. Dagen slutter med en guidet afspænding til glæde for krop og sjæl. Kurset er for alle.