Skip to content

Heltetræning 7-12 år

Heltetræning 7-12 år

Har du måske set film om Superhelte, spillet et spil, læst en bog, men har du nogensinde været Helt? Denne sæsons tema er Superhelte, og hvem vil ikke gerne være ligesom Hulk, Superman, Spiderman, Batman, Supergirl, Catwoman, Wonderwoman eller Ironman? 

Heltetræning for skolebørn er et unikt, praktisk dannelsesforløb, der hedder Den Indre Helt, fordi børn i denne fase skal lære at lytte indadtil, til en indre ro, indre adfærd og indre styrker og dermed stå stærk i sig selv. Målet er gennem praktisk dannelse, at skabe livstrygge, selvbevidste, sociale og livsduelige børn med selvværd, der er undervisningsparate. Praktisk dannelse betyder, at dit barn får en erfaring med noget, der arbejdes med til Heltetræningen, som barnet kan omsætte og bruge i sit liv. Bemærk at forælder/ voksen skal deltage sammen med barnet første, sjette, ellevte og tolvte gang. 

Har du brug for mere information eller særlige behov, kan du kontakte Forening for Heltetræning direkte på telefon 22906312 eller på mail info@heltetraening.dk