Skip to content
Hvad er en veganer? | FOF Københavns Omegn

Hvad er en veganer?

Hvad er en veganer?

Til dette foredrag får du et indgående indblik i og forståelse af, hvad veganisme egentlig er for en ideologi/filosofi, og hvorfor så mange mennesker i dag vælger veganismen til. 
Lisel deler ud af sin personlige historie fra at være kødspiser, hvor munden løb i vand på vej til flæskestegen og baconen var personlig ejendom, som hun ikke delte ud af - til at leve vegansk og ønske, at hun havde taget det valg mange år før.

Derudover gennemgås veganismens historie fra de første filosoffer til aktivisterne i dag, og hvordan ideologien faktisk defineres, og hvad det helt praktisk betyder i hverdagen. Vegansk livsstil har indflydelse på både sundhed, klima, miljø, biodiversitet, social retfærdighed og naturligvis dyrene. 

Lisels styrke er faglighed, medfølelse, lytning, at gøre svære emner forståelige og skære ind til benet i ethvert emne. Lisel besvarer til slut alle de spørgsmål, der måtte være i publikum, da noget af det vigtigste er at få besvaret de evt. misforståelser, myter og fordomme, som er til stede, og som Lisel også selv har haft.