Skip to content
I Peter von Scholtens fodspor byvandring | FOF Københavns Omegn

Peter von Scholten og den florissante periode

Siden denne turs debut i 2015 er debatten om Danmark som kolonimagt blevet mere markant - ikke mindst takket være statuen af Mary Thomas og organisationen Black Lives Matter. 

Peter von Scholten (1784-1854) var generalguvernør i Dansk Vestindien i årene 1827-1848. Han ophævede egenhændigt, uden kongens tilladelse, slaveriet på øerne i 1848 under et ulmende oprør blandt slaverne. Da nyheden om slavernes frihed nåede København, blev von Scholten udsat for skarp kritik. Avisen Fædrelandet kritiserede ham for vaklen og fejhed, og han blev anklaget og dømt for højforræderi. Samtidig var hans privatliv genstand for skriverier, sladder og stor forargelse.

De enorme pengesummer, der blev tjent på sukkerproduktionen, dannede grundlag for den florissante periode, som har sat sig spor med nogle af Københavns og Nordsjællands smukkeste palæer og sommerboliger. Peter von Scholtens palæ i Bredgade og sommerbolig ved Bellevue i Klampenborg er gode eksempler. Desuden er en række palæer i den del af København, der kaldes Frederiksstaden, opført af adelsmænd og embedsmænd, der profiterede af sukkerproduktionen.

Sukkeret, det hvide guld, udgjorde i 1780 halvdelen af Danmarks eksport, men med oplysningstankerne og liberalismens fremmarch i Europa kom også et nyt menneskesyn og en stigende modstand mod slaveri og slavehandel. Faldende sukkerpriser på det internationale marked pressede mange plantageejeres økonomi, og 1800-tallets Danmark var et land i krise med statsbankerot, krige og store politiske forandringer.

Som konsekvens af 1. Verdenskrig blev De Vestindiske Øer solgt til USA i 1917.

På denne spændende byvandring fortælles også om det generelle menneske- og samfundssyn i 1700-tallets Danmark/Europa og om fæstebønder og enevælde.

Mødested: Queen Mary statuen/Vestindisk Pakhus i Toldbodgade
Turen slutter på Christianshavn

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 22.05.2022 11:00-13:00 Queen Mary statuen/Vestindisk Kristian Bjørn Jensen

Kristian Bjørn Jensen