Skip to content
Skrivekursus | FOF Københavns Omegn

Olivias skriveklub

Olivias skriveklub

Hvordan beskriver jeg en pære, så jeg kan kende den fra andre pærer? 

Hvordan bryder man en skriveblokade?

Hvordan gør jeg mine erindringer relevante for andre at læse?

Olivias skriveklub er til dig, der er interesseret i at skrive fiktion. Kurset er for alle, uanset om du allerede har været i gang med at skrive fiktion eller om du står på tærsklen til at begynde. Det er til dig, der har lyst til at få inspiration og vejledning fra en underviser og medskrivende.

Vi vil arbejde med at skrive fantaserende, skævt, udfordrende og på alle tænkelige måder. Undervisningen vil indeholde kreative skriveøvelser, inspirerende teknikker og samtaler, som du kan tage med dig hjem og bruge i dit selvstændige skrivearbejde. Vi vil læse hinandens tekster og arbejde konstruktivt med dem. 

Kurset er til dig, der har mod på at kaste dig ud i nye skriveøvelser og blive modigere i det at skrive. Det er til dig, der vil blive bedre til både at skrive og læse andres tekster.