Skip to content
Ballonflyvning over Sjælland | FOF Københavns Omegn

Ballonflyvning over Roskilde og Ringsted

Skoven, fjorden og udsigten
Ballonflyvning i region Midtsjælland er den ultimative blanding af natur, byliv og de smukkeste fjorde. Flyveområdet strækker sig fra området omkring Roskilde og ned til Ringsted.

Ved flyvninger i denne region er det svært at undgå at få øje på Roskilde Domkirke, der har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder og i øvrigt er optaget på UNESCO’s liste over verdens umistelige kulturarv. 

I det skovrige midtsjællandske bakkeland, omkring Ringsted og Jystrup, når vi et mere skovrigt område. Skjoldenæsholm skovene er en privat skov og ligger i det kuperede dødislandskab, som er skabt under sidste istid. 

Ballonflyvning - Se hele Sjælland oppefra
Det er ikke usædvanligt, at vi på ballonflyvninger i region Midtsjælland kan komme til at se afgrænsningen af hele Sjælland. Det kræver god sigtbarhed, men er en vidunderlig oplevelse. Fra 500 meters højde kan man se Øresundsbroen og Storebæltsbroen i hvert sit verdenshjørne. Mod nord ses tydeligt Isefjord og Roskilde Fjord med åbningen til Kattegat i horisonten og mod syd knejser Møns Klint majestætisk i det fjerne. Det er den slags ballonture, man inderligt ønsker aldrig stopper, da der hele tiden er nye og spændende ting at se på.

Ved ballonflyvning over Midtsjælland benytter vi typisk startpladser i Tølløse, Gevninge, Skibby, Roskilde, Lejre, Ishøj, Jystrup, Ringsted, Stenlille, Uggerløse og når det er muligt fra København centrum.

Du vil blive kontaktet af FOF på selve dagen for information om, hvor vi skal mødes.

Luftballonturen afsluttes med en hyggelig ceremoni, en skål i Champagne og udstedelse af ’Dåbsbevis’. 

Information

  • Dato 28.06.2022-28.06.2022
  • Adresse
  • Bemærkninger Du vil blive kontaktet af FOF på selve dagen for information om hvor vi skal mødes. Vi skal også bede om at deltagernes vægt oplyses ved tilmelding.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 28.06.2022 18:30-22:30 Philip Mundt
Philip Mundt | FOF Københavns Omegn
Turleder

Philip Mundt

Med over 1000 timer i luften er Philip er særdeles erfaren ballonskipper. Han har fløjet ballon over det meste af verden, over udslukte vulkaner i Kenya, store sletter i Rusland og sneklædte tinder i Alperne. Philip er certificeret med et balloncertifikat af type-D rating og har dermed tilladelse til at flyve alle slags varmluftballoner – også de helt store.

Philip besidder desuden en dansk varighedsrekord i ballonflyvning (7 timer og 25 minutter) og har fløjet højdeflyvninger på op til 20.000 fod. Han er aktiv konkurrencepilot, har vundet DM i 2008, 2009 og 2011 og deltog bl.a. i VM i USA i 2012. Philip er medlem af Dansk Ballonunion og godkendt af Trafikstyrels