Skip to content
Hvad er en veganer? | FOF Københavns Omegn

Hvad er en veganer?

Til dette foredrag får du et indgående indblik i og forståelse af, hvad veganisme egentlig er for en ideologi/filosofi, og hvorfor så mange mennesker i dag vælger veganismen til. 
Lisel deler ud af sin personlige historie fra at være kødspiser, hvor munden løb i vand på vej til flæskestegen og baconen var personlig ejendom, som hun ikke delte ud af - til at leve vegansk og ønske, at hun havde taget det valg mange år før.

Derudover gennemgås veganismens historie fra de første filosoffer til aktivisterne i dag, og hvordan ideologien faktisk defineres, og hvad det helt praktisk betyder i hverdagen. Vegansk livsstil har indflydelse på både sundhed, klima, miljø, biodiversitet, social retfærdighed og naturligvis dyrene. 

Lisels styrke er faglighed, medfølelse, lytning, at gøre svære emner forståelige og skære ind til benet i ethvert emne. Lisel besvarer til slut alle de spørgsmål, der måtte være i publikum, da noget af det vigtigste er at få besvaret de evt. misforståelser, myter og fordomme, som er til stede, og som Lisel også selv har haft. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 22.03.2022 19:00-21:00 Taastrup Medborgerhus Lisel Vad Olsson
Lisel Olsson | FOF Københavns Omegn
Foredragsholder

Lisel Vad Olsson

Lisel Vad Olsson har levet vegansk i snart 7 år. Hun er gift, mor til to, oprindeligt fra Nørrebro i København, men bor nu i Dragør og har læst både teologi og antropologi. Hun har holdt foredrag for både voksne og børn og holder meget af, at møde folk i øjenhøjde. Eksempelvis har hun holdt foredrag om veganisme i en folkeskoleklasse, hvor en vegansk pige blev mobbet - mobningen stoppede med det samme efter foredraget, da alle børnenes spørgsmål var blevet besvaret.