Skip to content
Stop motion workshop for børn og unge | FOF Københavns Omegn

Motion Capture workshop

Aldersgruppe: børn fra 10 år

Har du nogensinde tænkt over, hvordan dyrene i Mowgli bevæger sig? Eller hvordan rigtige skuespillere pludselig kan ligne store stygge monstre i film? Så se med her. 

I samarbejde med AMUNET studio faciliterer vi en heldags Motion Capture workshop, som giver dig mulighed for at hoppe i en motion capture dragt, styre virtuelle karaktere og lave din egen lille film, som du kan få med hjem. Du får en grundforståelse for brugen af teknologien samt hands-on erfaring med udstyret. 

I vil blive delt op i mindre hold, hvor I hver især får tildelt en virtuel scene i computeren. Det er så op til jer at skabe en historie, udvælge virtuelle karakterer og animere dem til en lille animationsfilm. 

Sidst på dagen holder vi premiere, hvor vi ser hinandens produktioner og deler erfaringer.

Vi håber, I vil lege med, og se hvordan de store som Marvel og Disney laver deres film. 

Prisen er for 1 barn. Børnene skal følges med en voksen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 23.02.2022 10:00-16:15 Taastrup Kulturcenter Camilla Mødekjær
Camilla Mødekjær | FOF Københavns Omegn
Underviser

Camilla Mødekjær

Camilla Mødekjær er CEO for AMUNET studio som er et konsulenthus i København der udbyder Virtual Production til alt fra film og tv til reklame. 
Udover sine 2 år som CEO for virksomheden har Camilla en kandidatuddannelse fra Medialogi hvorigennem hun har lidt over 7 års erfaring med teknologierne.