Skip to content

Fra den 15. december kan du se og tilmelde dig en masse nye forårshold.

Madkurser for familier hos FOF København

Bagekursus - voksne og børn fra 6 år - efterårsferie workshop

Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet, og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen.

Børn elsker at bage. På kurset skal vi bage lækre, sjove brød og kager med alverdens mel, drys og fyld. Vi starter kurset med at bage brød til vores egen frokost, der giver god inspiration til madpakken. Men ingen bagedag uden kager, så vi skal bl.a. lære at bage kiks, amerikanske cookies, lækker, saftig brunsviger og bagværk efter sæson.

Undervejs får I tips til, hvordan brød og kager bliver velsmagende og lækre, når I skal gentage det derhjemme efterfølgende. Der er fokus på de gode råvarer, og vi bruger fortrinsvis økologiske ingredienser.

Medbring

Drikkevarer, viskestykker, karklud og 2-3 opbevaringsbøtter/frostposer til bagværk.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen. Prisen dækker en voksen og et barn. Ved tilmelding notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.