Skip to content
Foredrag og debat hos FOF København

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

Aktuelle foredrag med Jytte Vikkelsøe

Kedelhallen, Frederiksberg, torsdag den 30. maj 2024: Udsolgt – tilmeld venteliste
Bibliografen, Bagsværd, onsdag den 2. oktober 2024: Ledige pladser – tilmeld dig her
Kedelhallen, Frederiksberg, torsdag den 7. november 2024: Ledige pladser – tilmeld dig her

 

Vil du have besked om nye arrangementer med Jytte Vikkelsøe? Tilmeld dig ventelisten og få direkte besked, når vi offentliggør nye arrangementer.

 

Kærlighedsbegrebet er udfordret i disse år. Til trods for skilsmissestatistikkerne håber vi stadig på at leve lykkeligt sammen til vores dages ende. Så hvorfor lykkes det ikke rigtig for os?

Denne aften udfordrer Jytte Vikkelsøe vores forestillinger om forelskelse, romantik og kærlighed, når hun kortlægger, hvorfor vi aldrig forelsker os i den forkerte, og hvorfor vejen til det kærlighedsliv, vi så inderligt længes efter, altid går gennem vores mest fastlåste parforholdskonflikter.

I hendes banebrydende bog »Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte« (2017) er en af de mest overraskende konklusioner, at de uoverensstemmelser, der senere ødelægger selv de bedste parforhold, er bygget ind i forelskelsen helt fra begyndelsen. Du falder kun for et menneske, der i sin personlighedsstruktur bærer kimen til konflikt med netop dig i sig.

Så kom og få en helt ny forståelse af kærlighedens forunderlige, livgivende væsen og funktion, så parforholdet kan leve og blomstre – hvem ved … måske helt til døden jer skiller.


Måske du også er interesseret i...

FOF København har hvert år over 200 foredrag, debatter, talks og koncerter i hele hovedstadsområdet. Emnerne varierer fra højaktuelle politiske debatter, kunstneriske øjenåbnere og naturvidenskabelige landvindinger til personlige historier. Foredragsholderne er altid engagerede og dygtige formidlere.

Hvis du er nysgerrig på vores udbud af kurser, workshops og holdtræning, så er der også rig mulighed for at finde noget, der passer dig. Hver år har vi tusindvis af muligheder at vælge mellem, hvor du kan dygtiggøre dig inden for lige det felt, du er interesseret i. Opdyrk en gammel hobby, lær en ny, kom i form eller find noget at gå til sammen med dem, du holder af. Vi udbyder f.eks. hold i musik, madlavning, motion, it, kommunikation, sprog og kreative kurser. Vores udbud er for alle aldre og livssituationer, så du nemt finder det, der passer dig – uanset om du leder efter hold under din barsel, i dit seniorliv eller noget helt tredje.

Gør som 45.000 andre: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få løbende besked om nye hold, konkurrencer og gratis artikler, opskrifter og undervisernes bedste tips og tricks.
Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag