Skip to content
Kurser og foredrag hos FOF København

Fysik og filosofi forbindes

Til denne foredragsrække på Niels Bohr Institutet giver forskerne deres bud på de klassiske spørgsmål, som interesserer os alle: Hvad er et menneske? Hvad er sandheden? Hvad er det for en verden, jeg befinder mig i?

30/9 Fysikkens filosofiske forudsætninger

Ved mag.art. Bent Raymond Jørgensen: Demokrit har sagt, at »sandheden findes i den dybeste grund«, og vi taler om sandhedens kilde. Men eksisterer den, og kan den i så fald findes? Vil erkendelsesfremskridt fortsætte i det uendelige, eller er vi nået til den yderste grænse af vor kapacitet til at samle og forstå fakta om virkeligheden? Er videnskaben en religionserstatning? Er forskningens fremskridt altid af det gode? Kan vi gøre det bedre? Hvad er i så fald opskriften?

7/10 Ud af intet opstod alt – også kimen til dig

Ved astrofysiker Tina Ibsen: Din historie begynder ikke med fødsel og slutter heller ikke med døden. Din historie begynder med dannelsen af universet, hvor de første byggesten til mennesket blev dannet. Uden universets, stjernernes, Solens og Jordens dannelse var du ikke blevet til det, du er i dag. Dine bestanddele gennemførte en forunderlig rejse igennem tid og rum. Men hvordan forløb denne positive udvikling, så netop du blev til? Vi ser nærmere på forudsætningerne for din tilstedeværelse.

14/10 Kan forskerne forudse fremtiden?

Ved prof. Hans Ramløv, RUC: Kvantemekanikkens beregningsmetoder kan aflæse de molekylære og fysiske processer, som foregår inde i den levende celle. Men har vi dermed fået en bedre indsigt i og forståelse af livets start og egenskaber? Har livsprocesserne nået deres toppunkt med mennesket og dets evne til at fatte det faktuelle, fornemme det fremtidige og føle det fantastiske i livet? Eller kan vi skimte en udvikling, som peger fremad mod forbedringer i form af øget empati og kreativitet?

21/10 Domineres fysikken af principper eller paradokser?

Ved lektor Troels C. Petersen, NBI: Fysikken er fuld af paradokser. Einsteins relativitetsteori siger, at tvillinger, der bor på forskellige etager i samme højhus, ældes forskelligt. Niels Bohrs kvantemekanik siger, at en elektron kan være på forskellige steder samtidig. Baby-universteorien belærer os om, at det er muligt at gå frem og tilbage i tiden og åbne genveje i universet. Men drejer det sig her blot om forskernes modelverden, som en matematisk formalisme, der forsøger at forklare noget, der i virkeligheden er langt mere uforståeligt end normalt antaget?

28/10 Er bevidste beslutninger biologiske processer?

Ved prof. Martin Balslev Jørgensen, Rigshospitalet: Hvad er et menneske? Mennesket kan betragtes som en samling af molekyler sat specielt sammen. Hjerneforskningens ambitiøse hovedopgave er at beskrive processerne, der foregår i hjernens forskellige strukturer og sætte dem i forbindelse med fænomener som sanseindtryk, bevidsthed, tanker, følelser. Men kan vi se relationer mellem de molekylær-biologiske processer og bevidste beslutninger?

4/11 Skal mennesket ses som et mekanisk mentalt mirakel?

Ved neurolog og overlæge Jesper Rønager, Rigshospitalets afdeling i Glostrup: Forskningen i neurologiske og psykiatriske sygdomme har øget vores indsigt i, hvad hjernen er egnet til at arbejde med. Nye teknologiske fremskridt ─ i form af hjerneskanningsmetoder ─ har givet os mere indblik i den levende hjernes funktioner og processer. Men hvor langt er vi kommet i at forstå os selv? Kan der sættes lighedstegn mellem personlighed og hjerne?

11/11 Hvad er det unikke ved menneskets potentiale?

Ved Nina Uller, udviklingschef i DEX og uddannet officer i Flyvevåbnet: Din hjerne sørger for, at du lever i en verden af muligheder og samtidig bliver ved med at være den, som du synes, du er. Hjernen ønsker, at omgivelserne ser på dig med størst mulig grad af beundring, accept og kærlighed. Den sørger for, at du som en helhed reagerer mest relevant og rationelt. Den er optaget af, om den næste handling, du foretager dig, vil tilføre dig flere eller færre muligheder. Men desværre er dens forudsigelseskraft ikke altid helt på højde med de udfordringer, som du møder i din virkelighed. Her ses på det menneskelige potentiale – omsat til levende liv.

18/11 Skaber solen og de kosmiske stråler klimaændringerne?

Ved seniorforsker Henrik Svensmark, DTU Space: Eller er ændringerne menneskeskabte? Der er ingen tvivler om, at mennesket har indflydelse på en del, men meget skal ses i lyset af i Solens skiftende aktivitetsniveau, som her skal søges belyst systematisk og seriøst for at få klarlagt de faktuelle processer og de fysiske principper bag dem. Vi har fokus på den nyeste forskning ─ og det uden at fjerne ansvaret fra os i det omfang, hvor vi kan og bør gøre en forskel i positiv retning!

25/11 Hvad har det jødiske menneskesyn at byde på?

Ved fhv. overrabiner Bent Melchior: Vores viden om os selv og den natur, som opgiver os, vokser hele tiden. Så er der fortsat noget at hente i det fælles jødisk-kristne menneske- og livssyn, når det kommer til de udfordringer, som møder det moderne menneske i dagligdagen? Hvilke værdier kan stå mål med de alternative værdier, som opstår løbende?

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 30.09.2020 19:30-21:30 Niels Bohr Institutet Bent Raymond Jørgensen
2 Onsdag 07.10.2020 19:30-21:30 Niels Bohr Institutet Tina Ibsen
3 Onsdag 14.10.2020 19:30-21:30 Niels Bohr Institutet Hans Ramløv
Se alle Se færre
Tilrettelaegger

Bent Raymond Jørgensen