Træd ind i en verden af filosofiske spørgsmål, dyk ned i mørk energi og mørkt stof og lad lysets bølger guide dig gennem videnskabens visioner om virkeligheden. Vi ser fortsat udfordringer i fundamentale grundbegreber, den fysiske virkeligheds substans, sammensætning og processer. Til foredragsrækken vil fremtrædende forskere dele deres viden og kaste lys på den fysiske forsknings nye forståelse af virkeligheden.
Tilmeld dig, hør mere, og få dit filosofiske spørgsmål besvaret. Det hele finder sted i auditoriet, hvor det hele begyndte – dér hvor Niels Bohr udlagde sin atommodel og lagde grunden til forskningen i kvantemekanik.
Bent Raymond Jørgensen, videnskabshistoriker, mag.art.
Hvordan forvandles spekulative filosofiske spørgsmål til sikre forskningsmæssige svar, som giver øget indsigt i virkelighedens vidunderlige verden med alle dens muligheder? Hvad er sandheden? Hvordan skelner seriøse forskere mellem sandhed og vildfarelse? Hvordan skaber videnskabens vækst i viden, som er forudsætningen for opretholdelsen af Vestens vækst, velfærd og værdier? Skal der fortsat skelnes mellem vitalisme og mekanisme, mellem de kvantitative årsagsforklaringer og de kvalitative formålsforklaringer, mellem lys-bølger og lys-partikler, mellem fysikkens kvalitative principper og målbare processer, samt mellem væren og vorden?
Jørgen Beck Hansen, partikelfysiker ved Niels Bohr Institutet
Det gælder om at se det store i det små, men som Demokrit sagde det, så er vor viden ikke baseret på det, vi kan se, for sandheden er skjult i den dybeste grund! Han fremkom ikke desto mindre med den første egentlige fysiske teori om stoffets substans, struktur og egenskaber ved lanceringen af sin atom-model. Siden er denne model mildt sagt blevet nuanceret en del, men det satte en masse i gang. Det moderne atom-begreb består af noget meget mindre: Atom-kernen er omgivet at elektroner og består selv af protoner og neutroner, som igen består af kvarker, som måske er bygget op af superstrenge, som i en vis forstand slet ikke består, da deres diameter er uendelig lille. Man forstår udviklingen fra teorien om alting til teorien om ingenting, når man tænker på Mørk Energi og Mørkt Stof.
Troels C. Petersen, lektor i eksperimentel subatomar fysik ved Niels Bohr Institutet
I den klassiske fysik sker intet tilfældigt, selvom man ikke altid kunne finde frem til årsagen til de ting, der sker. Men meget i den moderne fysiske verden forekommer underligt: Startede alt fra intet - med en singularitet – et absolut nulpunkt? Opstod rummet, tiden og naturlovene samtidig? Også set fra den subatomare partikelfysik ses generelt store udfordringer, som omvendt har bidraget til nye opdagelser vedr. den dybere virkelighed. Dog skabte opdagelsen af Higgs-partiklen store udfordringer for standardmodellen. Løsningsmodeller, som teorierne om supersymmetri og ekstra dimensioner, giver anledning til splittelse i forskerkredse. Her skal vi se nærmere på disse problemer for at belyse, hvordan man skal forholde sig til disse teoretiske betragtninger! Generelt ses tendens til at erstattet kvalitative årsagsforklaringer med kvantitative forudsigelsesmodeller.
Erland R. Andersen, formand for DFKF København/Sjælland
Virkeligheden er den samme, men det krævede en del at finde frem til de rigtige og sande visioner om den fantastiske virkelighed, som omgiver os, og som vi selv er en del af. I 1572 opdagede Tycho Brahe sin Stella Nova. Både videnskabelige dogmer og kirkelige fordomme måtte vige for det, som enhver kunne se: Selv i det himmelske ændrede tingene sig. Med Gilberts undersøgelser af magnetismens mystiske egenskaber blev de omdannet til noget, der kunne måles og beskrive matematisk. Med Galileis ord, så skulle alt derefter måles og dermed kvantificeres, for universets store bog er skrevet i matematikkens sprog. Det gjaldt derfor om at måle alt, hvad der kan måles, og gøre det måleligt, som endnu ikke er det! Dermed fandt Kepler frem til en himmelsk harmoni. Ole Rømer fandt frem til, at lyset tøvede: At det havde en hastighed. Dette bidrog også til at se naturen på en ny måde ved at flytte fokus fra naturfilosofiens metafysik til naturvidenskabens matematik. Men kan vi finde de universelle naturlove, som styrer alt?
Mathias Luidor Heltberg, Niels Bohr Institutet
Newton forsøgte at fremlægge evigtgyldige universelle matematisk-mekaniske naturlove, som i princippet skabte forudsætningerne for det, der også satte livsprocesserne i gang? Dermed var den klassisk teoretiske fysik ved at tage form i sin seriøse og systematiske søgen efter sandheden! Men sideløbende opstod problemer, som skilte forskerne fra det fælles paradigme, der ellers syntes at ville cementere sig: Hvad var lysets sande natur? Lysets bølgenatur bekræftes af meget, men lysets partikelnatur kunne ikke ignoreres! Hvad var det rigtige billede? Noget tydede på, at Thomas Youngs lysbølger kunne bekræftes. H.C. Ørsted forenede to naturkræfter til elektromagnetisme, skønt det skabte splittelse hos forskerne. Man begyndte snart også at tale om kraftfelter med de fordele og ulemper, som det skabte. Mendelejev skabte grundstoffernes periodesystem for at bringe orden i kaos.
Mogens Høgh Jensen, professor Niels Bohr Institutet
Vi ved endnu ikke alt om den vidunderlige virkelighed, som omgiver os. Videnskaben kommer ind imellem med visioner, som viser sig at være vildfarende. Hvilke principper og paradigmer kan hjælpe os til finde frem til troværdige og inspirerende fortolkninger, som ikke blot giver indsigt, men også vejleder til at komme yderligere fremad i vor søgen efter sandheden? Hvad er kilden til fremgang i erkendelse af livsprocesserne i lyset af de materialistisk-matematiske fundamentale naturlove. Det er indlysende, at vi har opnået fremgang ved at anvende kvantemekaniske tilgange til den bio-fysiske virkelighed. Her ses på de harmoniske opdagelser og forunderlige forklaringer på naturens struktur og dens processer, som kan ses som en videreudvikling af Niels Bohrs modeller af atomkernen. Men mere konkret: Hvilken betydning har det kvantemekaniske tankesæt og det komplementære sandhedsbegreb i den forbindelse? Grundstoffernes Periodesystem og Standardmodellen kan ses som trinbræt for en samordning af den klassiske og kvantemekaniske fysik, men der ses fortsat udfordringer med at få det alt sammen til at hænge sammen? I hvilket omfang vil danske forskere i fremtiden kunne bidrage til ny og skelsættende viden om den vidunderlige subatomare virkelighed?
Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen. Foto af Mogens Høgh Jensen: Mogens Engelund.
