Skip to content

COVID-19: Vi har opdateret vores corona-retningslinjer, gældende fra og med den 26. oktober. Du får direkte besked, hvis du er berørt af eventuelle ændringer i forbindelse med din undervisning.

Læs retningslinjerne her
Kurser og foredrag hos FOF København

Fysikkens fundamentale fortolkninger

Til denne foredragsrække på Niels Bohr Institutet får vi indblik i forskningens tradition og seneste nyt. En nørdet foredragsrække for alle. 

7/10 Fysikkens filosofiske fundament

Ved mag.art. Bent Raymond Jørgensen: Det er nu 100 år, siden Institut for Teoretisk Fysik – senere Niels Bohr Institutet – blev dannet for at kaste lys over den subatomare verden. Men ser vi andet end skygger af sandheden? Hume udtalte: »Vi kan kun se en række begivenheder, men ingen kræfter, ingen magt, ingen energi.« John Locke havde derfor ikke ret til at kræve, at forskningen skal begynde med en ren tavle ─ en »tabula rasa« ─ uden teorier eller forventninger. For som Einstein formulerede det: »Erkendelsesteori uden kontakt med videnskaben bliver et tomt skema. Videnskab uden erkendelsesteori er ─ for så vidt som den overhovedet kan tænkes ─ primitiv og konfus.«

14/10 Fysikkens forklaringskraft

Ved prof. Andrew D. Jackson, NBI: Forudsætningerne for universets opståen, grundstoffernes dannelse, livets tilblivelse og din egen eksistens er visse fundamentale naturlove. Men hvad ved vi egentlige om naturlovene? Er de naturens egne, som blot venter på at blive opdaget, eller er naturlovene menneskeskabte konstruktioner, som er opstillet af os for at forstå sammenhænge, som naturen empirisk stiller os overfor? Måske skal vi undre os over, hvordan vi er så fint indrettet til at opfinde eller opdage virkeligheden?

21/10 Radioaktivitet og ioniserende stråling

Ved formand Erland R. Andersen, DFKF København/Sjælland: I 1896 opdagede Henri Becquerel et helt nyt fænomen, som skulle medvirke til at ændre vores verdensbillede fuldstændigt. Han ville undersøge forskellige stoffer for luminescens og se, om der var en forbindelse til de netop opdagede røntgenstråler. Men han opdagede en helt ny, uforståelig slags stråling udsendt af uranholdige krystaller. Hvad vil det sige, at et stof er radioaktivt, hvilken slags stråling findes der?

28/10 Fysikkens matematiske modeller

Ved lektor Troels C. Petersen, NBI: Teoretisk fysik opererer med fundamentale matematiske begreber og modeller, der kan forekomme ret mystiske og utilgængelige for andre end eksperterne selv: Supersymmetri, strenge og standardmodellen. Men skal de udelukkende ses som matematiske abstraktioner fra den klassisk-kantske rum-tid-kausalitets virkelighed ─ eller kan de knyttes an til den virkelige verden? Hvordan skal vi forstå en verden med flere eller færre rum-dimensioner end de tre rum-dimensioner, som vi lever i til hverdag?

4/11 Relevansen af Einsteins relativitetsteorier

Ved partikelfysiker Jørgen Beck Hansen, NBI: Big Bang-teoriens forklaring på Universitets opståen fra intet, tings forsvinden i sorte huller samt begreber som Dark Matter og Dark Energy kan virke provokerende. Erstatningen af det klassiske syn på rum og tid som faste størrelser med Einsteins kontroversielle begrebsapparat kan forekomme logisk spekulativ, men der kan ikke sås tvivl om den praktiske relevans og anvendelighed. Det samme kan siges om kvantemekanikken. »Det er vidunderligt at blive konfronteret med et paradoks, for det åbner mulighed for virkelige erkendelsesfremskridt«, sagde den optimistiske Niels Bohr, og her ser vi praktisk på sagen.

11/11 Hvad drager forskere fra hele verden hertil?

Ved prof. og institutleder Jan Westenkær Thomsen, NBI: Bohrs banebrydende bidrag til fysikken skabte tydeligvis forudsætningerne for fremskridt i vores erkendelse af virkelighedens kompleksitet, men gjorde det fysikken forståelig for folk uden den faglige baggrund ─ og for forskerne selv? Kan relativitetsteorierne og kvantefysik overhovedet fortolkes og forklares, så almindelige mennesker kan påskønne deres teoretiske substans, eller skal vi være tilfredse med, at forskerne er i stand til at forudsige en masse i stedet for at forstå? Kan man i fysikkens fremskridt tale om paradigmeskift i Kuhnsk forstand?

18/11 Fortællingen om Universet

Ved astrofysiker Tina Ibsen: Fra Big Bang til mennesket i dag. Det er blevet et fundamentalt forskningsprojekt at undersøge, hvorvidt Jorden er enestående i Mælkevejen, eller om der også er tegn på liv på andre planeter, eksempelvis på Mars. Hvor blev grundstofferne dannet? Var det kometer, der bragte vand og præfabrikerede byggesten til livet med sig til Jorden? Hvordan har Jorden formået at holde klimaet konstant i over fire milliarder år? Har Jorden en fremtid for sig, eller vil det hele ende med en katastrofe ─ menneskeskabt eller naturskabt? Hvornår bliver Solen til en rød kæmpestjerne? Kan vi forstå den verden, som vi lever i og er en del af? 

25/11 Forudsætningerne for forskningens fremtid

Ved prof. John Renner Hansen, NBI: Hvordan er det gået til, at den fysiske forskning på Niels Bohr Institutet siden sin grundlæggelse for 100 år siden i den grad har markeret sig på verdensplan? Hvordan kan danske fysikere markere sig i fremtiden? Forudsætningen for at være med i de forskningsmæssige fremskridt er forbundet med initiativer, investeringer og innovationer, som forudsætter de rette institutionelle forhold. Dertil kommer forskellige omstændigheder af mere tilfældig karakter. Men er det danske forskningsmiljø gearet til den barske konkurrence, der forudsætter visioner og vilje til skabe de rette betingelser, hvor forskere let kan flytte fra det ene til det andet forskningscenter? Vil Københavns Universitet også kunne finde sig til rette under disse forhold? Er der sket konkrete erkendelsesmæssige fremskridt fornylig?

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 07.10.2020 17:00-19:00 Niels Bohr Institutet Bent Raymond Jørgensen
2 Onsdag 14.10.2020 17:00-19:00 Niels Bohr Institutet Henrik Georg Bohr
3 Onsdag 21.10.2020 17:00-19:00 Niels Bohr Institutet Erland R. Andersen
Se alle Se færre
Tilrettelaegger

Bent Raymond Jørgensen