Skip to content
Nem og smuk have

Nem og smuk have året rundt

Nem og smuk have året rundt

Er du interesseret i en nem og smuk have? Det er de fleste haveejere, og målet er indenfor rækkevidde.

Løsningen er bl.a. en beplantning af buske og gode, stabile bunddækkeplanter, som er tilpasset de eksisterende forhold.

Ønsker du også en smuk og grøn have om vinteren? Det er der nemlig også masser af gode muligheder for.

Hvis du er træt af at skulle slå græsplæne tit, så erstat dele af den med blomstrende, nemme planter, som passer sig selv. De vil også tiltrække insekter og forøge biodiversiteten i haven – især hvis de udvalgte planter også er foderplanter for f.eks. sommerfugle.

Ved det rette plantevalg kan det lade sig gøre at lave nogle smukke bede i haven, der har en hurtig etablering og vil behøve minimal pasning i årene fremover.

Under foredraget vil der blive givet eksempler på flere kombinationsmuligheder, hvor vi også kigger på jordbundsforhold, lysforhold, vækstformer og dekorativ anvendelse af både blomster, blade og andre strukturer.

Forårsblomstrende løg- og knoldplanter vil også blive inddraget – og selv skvalderkålsbedet er der løsninger til. Nogle af sammensætningerne vil blive udleveret på skrift, så det er nemt for dig at overføre dem til din egen have.

Foredraget henvender sig både til nybegyndere og mere erfarne haveejere.

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag