Skip to content

Fra den 15. december kan du se og tilmelde dig en masse nye forårshold.

Foredrag og debat hos FOF København

Rusland - grøn samvittighed i en sort økonomi?

Tag med Matilde Kimer til verdens største land, og hør, hvordan klimaforandringer og forurening for alvor er begyndt at få russerne op af sofaen.

Lige før sommer knækkede en dieseltank sammen i en af Ruslands polarbyer. 20.000 liter dieselolie fossede ud i tundraen og videre ud i floder, der ender i Ishavet. Det er den største forurening af Arktis i nyere tid og vil formentlig tage mindst et årti at rydde op. Men det vil næppe være den sidste.

For de økonomiske og geopolitiske interesser i Arktis stiger med den globale opvarmning. Men det gør utilfredsheden i den russiske befolkning også.

DR’s Ruslandskorrespondent Matilde Kimer fortæller om alt fra giftdampende lossepladser, der giver skoleelever kvalme og udslæt, over fabrikkers ulovlige udslip i søer og floder til, hvordan russerne i stigende grad tyr til protester for at kæmpe for retten til et rent nærmiljø.

Rusland har stadig et underfundigt forhold til energi, men langsomt er der opstået en erkendelse af, at klimaforandringerne kommer til at ændre landet for altid.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 09.12.2020 19:30-21:30 Stadsbiblioteket i Lyngby Matilde Kimer
Foredragsholder

Matilde Kimer