Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Med udgangspunkt i Ordrupgaards danske samling og med særligt fokus på værker af J.T. Lundbye og L.A. Ring gennemgår Martin Spang Olsen øvelser og metoder inden for klassisk tegnekunst.
»Oliventræ«. Underviserens egne værker.
Han vil gennemgå de klassiske tegnekundskaber såsom anatomi, perspektiv, croquis, portræt, huse og landskaber, så du kan få indblik i de store mestres teknikker. Der vil også blive tid til generelle færdigheder i at åbne indtil fantasi og kreativitet.
Rammen er det smukke Ordrupgaard, som med sikkerhed vil virke befordrende på processen.
Deltagerne skal selv medbringe tegneartikler, såsom tegnebræt, papir, blyanter, blyantspidser og viskelæder. Nærmere info følger, når vi nærmer os.
Holdet er for dig, der har lidt tegneerfaring. Du skal selv betale entré til museet direkte på dagen. Kurset begynder på kunstmuseet Ordrupgaard kl. 16.00 og frem til kl. 17.15 er der oplæg med fokus på ovennævnte værker. Kl. 17.30-20.00 starter den praktiske workshop, som foregår i krea-værkstedet i FOF Huset på Ordrupvej 60 i Ordrup.