Skip to content

Fra den 15. december kan du se og tilmelde dig en masse nye forårshold.

Madkurser i vegetarmad og vegansk hos FOF København

Vegansk mad

Over to mødegange dykker vi ned i det veganske køkken. Supermarkederne bugner efterhånden med vegansk alt-muligt: vegansk mayonnaise, veganske bøffer, vegansk barista 'mælk', veganske vingummier… og flere og flere vælger da også en 100 % plantebaseret livsstil med fokus på hele madvarer, økologi og bæredygtighed.

En plantebaseret kost kan være mere venlig mod miljøet, den kan være sundere og forhåbentligt også sjovere, og så kan den puste nyt liv i gammel madlavningsglæde og give kreativiteten et boost. 

Med udgangspunkt i gode økologiske råvarer i sæson, laver vi mad, så vi får dækket alt det ind, vi behøver ernæringsmæssigt. Kurset er velegnet for alle, der gerne vil have en introduktion til plantebaseret madlavning.

På kurset kommer du blandt andet til at lave

  • Mayonnaiser samt forskellige dips/spreads 
  • Smagfulde frikadeller 
  • Mættende og spændende salater med linser og bønner
  • Desserter på aquafaba

Vi afslutter selvfølgelig hver mødegang med at spise sammen og smage på alle herlighederne.

Medbring

En notesbog og noget at skrive med, drikkevarer (hvis du vil drikke andet end vand) samt beholdere til at tage eventuelle rester med hjem i.

Værd at vide

Råvarer er inkluderet i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 11.01.2021 16:30-21:00 KBH V, Humletorvet Rosanna Damstoft
2 Mandag 25.01.2021 16:30-21:00 KBH V, Humletorvet Rosanna Damstoft
Turleder

Rosanna Damstoft

Uddannelse: Phytoterapeut/urtebehandler fra Urteskolen i 2017.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har modtaget 300 timers undervisning i anatomi, fysiologi og sygdomslære hos Ole Købke. Mit speciale er de danske medicinplanter: hvor finder du dem, hvad gør de godt for, hvordan laver du selv urtemedicin, og hvordan får du urterne ind i hverdagen.

Undervisningserfaring: Har holdt foredrag og workshops siden 2017. Hos FOF København holder jeg sanketure og underviser i vegansk madlavning. Hvordan gør du det nemt og interessant at spise vegansk mad? Jeg er selv stor fan af tapas-lignende sammensætninger med mange små retter og af store veganske gryderetter i forskellige udformninger.

Andet: Jeg nyder at undervise og vise dig, hvordan du kan bruge naturen omkring dig. Udover brug af naturmedicin underviser jeg også i maden på din tallerken, både hvordan de danske urter kan spises, og også hvad farver, smage, fibre, konsistenser og fedtstoffer betyder for sundheden i din krop. Vegansk regnbuemad som jeg kalder det – hvilket betyder på en simpel måde at få dækket dit behov for næringsstoffer samtidig med, at dine sanser bliver stimuleret gennem dufte, smage, farver og strukturer. Vegansk mad som en helhedsoplevelse, der nærer og behager på en simpel måde.