Skip to content

COVID-19: Vi har opdateret vores corona-retningslinjer, gældende fra og med den 26. oktober. Du får direkte besked, hvis du er berørt af eventuelle ændringer i forbindelse med din undervisning.

Læs retningslinjerne her
Yoga og mindfulness hos FOF København

Fysio-pilates

Her er et kursus for deltagere med f.eks. hypermobilitet, slidgigt eller tilbagevendende rygproblemer. Træningsformen er pilates, men i en version der er skånsom for leddene, så også deltagere med nedsat bevægelighed har udbytte. 

Undervisningen styrker kroppens centrale og dybe muskler og optimerer musklernes samarbejde.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 27.08.2020 08:10-09:40 KBH V, Buen Heidi Myhre
2 Torsdag 03.09.2020 08:10-09:40 KBH V, Buen Heidi Myhre
3 Torsdag 10.09.2020 08:10-09:40 KBH V, Buen Heidi Myhre
Se alle Se færre
Underviser

Heidi Myhre

Faglig baggrund: I 1995 blev jeg uddannet fysioterapeut på Skodsborg Fysioterapiskole. Som fysioterapeut har jeg 6 års erfaring fra privatklinik og 2 år fra hospital. I forbindelse med fysioterapien har jeg desuden undervist i forskellige motionsformer. I 2002 afsluttede jeg en 2½-årig uddannelse som hatha yogalærer hos Kirsten Breland. I 2005 blev jeg eksamineret pilatesinstruktør hos den anerkendte underviser, forfatter og pilates-pioner Allan Menezes. Her er jeg eksamineret i pilates: niveau 1, 2 og 3, »pilates: low back pain«, »pilates: foam roller«, »pilates: ball« og pilates for gravide. I 2015 tog jeg kursus i palpation og undersøgelse af bækkenbund. I maj 2020 blev jeg eksamineret kropsterapeut; en etårig uddannelse hos Totum Skolen For Kropsterapi.

Tilgang: Træning giver fysisk og mentalt overskud til at være noget for dig selv og andre. Det mærker jeg selv hver eneste dag. Mit mål er at træningen ligeledes bliver en del af mine elevers velfungerende hverdag. Jeg har fokus på at understøtte processen fra en krop i ubalance, til en velfungerende krop og mentalt overskud.