Skip to content
Lær fransk hos FOF København

Fransk B1 – 2 personers hold

Kan du allerede tale og forstå fransk på et grundlæggende niveau, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i fransk niveau A2 eller A2+?

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus arbejder vi især med din mundtlige udtryksfærdighed gennem samtaleøvelser, hvor du lærer at give udtryk for dine synspunkter om forskellige emner på et rimeligt niveau. Vi arbejder også med at referere indholdet af de tekster og artikler, som vi læser. 

Undervejs trænes du også i at skrive tekster til dagligdagsbrug og enkle tekster om forskellige emner. Vi fortsætter med at gennemgå grammatikken. Undervejs vil du også få et indblik i den franske kultur igennem af litterære tekster samt tekster relateret til fransk kultur.

Hvem er målgruppen?

Fransk niveau B1 er for dig, der forstår hovedindholdet i dagligdags emner samt udsendelser i radio og tv, hvor der tales klart og tydeligt. Du forstår tekster i hverdagssprog eller med relation til dit arbejde. Du kan klare de fleste situationer, der opstår ved rejser i Frankrig. Du kan indgå uforberedt i samtaler om hverdagsemner og kan fortælle en historie eller give et kort resumé af en bog eller film. Du kan skrive en enkel og sammenhængende tekst og skrive personlige breve, hvor du beskriver oplevelser og indtryk.  

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 17.09.2024 17:00-18:30 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Dorothée Rokkjær
2 Tirsdag 24.09.2024 17:00-18:30 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Dorothée Rokkjær
3 Tirsdag 08.10.2024 17:00-18:30 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Dorothée Rokkjær
Se alle Se færre
Underviser

Dorothée Rokkjær

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag i fransk sprog, litteratur og kultur fra Århus Universitet i 2010. Jeg har også en 4-årig universitetsuddannelse i fremmedsprog fra Frankrig, Maîtrise de Langues Étrangères Appliquées fra Charles de Gaulle Universitetet i Lille (1994).

Andre faglige kvalifikationer: Profiltest og Dansk Prøve 2, 1997.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i fransk i folkeskolen og på ungdomsskole. Jeg har også erfaring med at undervise voksne i fransk fra det private erhvervsliv.

Andet: Jeg har arbejdet som radiovært i 10 år for en fransk radio i København, hvor jeg bl.a. har interviewet en del franskmænd. Jeg interesserer mig for samfundsemner, kultur og politik, samt alt hvad der har med det franske samfund at gøre. Siden 2021 har jeg malet i min fritid og i oktober 2021 var jeg en del af French Copen’art udstillingen.