Skip to content
Lær italiensk hos FOF København

Italiensk – begyndere

Elsker du Italien, og drømmer du om at lære italiensk? Italienerne bliver enormt begejstrede, hvis du forsøger dig på deres modersmål. Du kommer derfor langt med at kunne de allermest basale gloser, når du rejser rundt i Italien.

Hvordan foregår undervisningen?

Vores kurser i italiensk for begyndere er for dig, der intet kendskab har til sproget. Med andre ord, så starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi særligt fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen, men du bliver også introduceret til den helt grundlæggende grammatik, så du får en solid grammatisk base fra starten. Du lærer bl.a. at indlede en samtale, introducere dig selv, sige hvad klokken er og handle i supermarkedet. Vi øver forskellige hverdagssituationer, så du fx er klædt på til at spørge om vej eller bestille en cappuccino på den lokale kaffebar. Undervejs vil du også få et indblik i den italienske kultur og italienernes hverdag.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 22.10.2024 19:00-20:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Enrico Donato
2 Tirsdag 29.10.2024 19:00-20:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Enrico Donato
3 Tirsdag 05.11.2024 19:00-20:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Enrico Donato
Se alle Se færre
Underviser

Enrico Donato

Uddannelse: Jeg er uddannet filosof fra Pisa Universitet og har en ph.d. i sprogfilosofi fra Geneve Universitet.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist italiensk i flere år og på flere niveauer. Jeg trækker på mine erfaringer som international sprogunderviser og mine teoretiske og didaktiske erfaringer til at understøtte sproglig udvikling med et solidt fundament i den italienske kultur.