Skip to content

COVID-19: Vi har opdateret vores corona-retningslinjer, gældende fra og med den 26. oktober. Du får direkte besked, hvis du er berørt af eventuelle ændringer i forbindelse med din undervisning.

Læs retningslinjerne her
Lær spansk hos FOF København

Spansk - niveau B1+

Kan du allerede tale og forstå spansk på et grundlæggende niveau, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre til at udtrykke dig? Eller har du måske færdiggjort vores kursus i spansk niveau B1?

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus arbejder vi især med dine mundtlige udtryksfærdigheder gennem samtaleøvelser, hvor du lærer at give udtryk for dine synspunkter om forskellige emner på et rimeligt niveau. Vi arbejder også med at referere indholdet af de tekster og artikler, vi læser.

Undervejs får du også samtaletræning over emner og situationer fra hverdagen, og får evner til at skrive enkle tekster om relevante og varierende emner. Vi fortsætter med at gennemgå grammatikken som supplement til den sproglige læring. Undervejs vil du også få et indblik i den spanske kultur.

Hvem er målgruppen?

Spansk niveau B1+ er for dig, der forstår hovedindholdet i dagligdagsemner samt udsendelser i radio og tv, hvor der tales klart og tydeligt. Du forstår tekster i hverdagssprog eller med relation til dit arbejde. Du kan klare de fleste situationer, som opstår ved rejser i Spanien og Latinamerika. Du kan indgå uforberedt i samtaler om hverdagsemner og kan fortælle en historie eller give et kort resumé af en bog eller film. Du kan skrive en enkel og sammenhængende tekst samt personlige breve, hvor du beskriver oplevelser og indtryk.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 23.09.2020 17:00-18:40 KBH K, Fiolstræde Gilberto Ludvigsen
2 Onsdag 30.09.2020 17:00-18:40 KBH K, Fiolstræde Gilberto Ludvigsen
3 Onsdag 07.10.2020 17:00-18:40 KBH K, Fiolstræde Gilberto Ludvigsen
Se alle Se færre
Underviser

Gilberto Ludvigsen

Uddannelse: Cand.mag. i undervisning med speciale i engelsk ved Institute of Foreign Languages, Havana, Cuba.
Derudover er jeg uddannet i Spansk for udlændinge.

Undervisningserfaring: Fra 2002 har jeg været ansat som modersmålslærer i spansk ved Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, og ligeledes som underviser i spansk hos FOF.

Andet: Spansk er mit modersmål, som jeg elsker at lære fra mig! Derudover har jeg lavet frivilligt arbejde i Indien, underviser børn i Kongelunden flygtningecenter og er freelance tolk.
Jeg træffes bedst pr. tlf. hverdag ml. 19-20.