Skip to content

Vi er glade for at byde dig velkommen! Husk gyldigt coronapas og mundbind (dog ikke under aktiviteten) til og med på mandag den 31. januar.

Læs mere her

Christianshavn før og nu

Kom med rundt på Christianshavn og oplev Christian den 4.s hollandske fæstningsby, som sidenhen har været alt fra glemt fattigkvarter, pulserende arbejderby, ramme for et ungdomsoprør og til i dag rumme nutidens liebhaverkultur med hyggelige cafeer langs kanalerne og nye arkitektoniske perler.

Vi går fra Lille Langebro over Cirkelbroen og Christiansbro. Vi passerer den nye trappe ved »Ørkenfortet« og finder »Huset på Christianshavn«. Vi passerer Løvens Bastion, krydser Christiania og ser byens grimmeste skulptur på toppen af byens smukkeste spir på Vor Frelser Kirke. Vi krydser kanalen og ser nogle af Københavns ældste huse i Strandstræde og slutter turen af ved Krøyers Plads, hvor Papirøen snart står færdig.

Mødested

Lille Langebro ved BLOX.

Slutsted

Inderhavnsbroen ved Broens Gadekøkken (Christianshavnssiden).

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 29.03.2022 10:00-12:00 Lille Langebro ved BLOX Frederik Lindskov
Foredragsholder

Frederik Lindskov

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag i filosofi og har en BA i kunsthistorie.

Andre faglige kvalifikationer: Min særlige faglige indsigt er i filosofi og kunsthistorie. Herudover er jeg selv udøvende billedkunstner, opfinder/konceptudvikler og selvstændig erhvervsdrivende. 

Undervisningserfaring: Jeg har efterhånden en del erfaring som underviser ved FOF, i privat regi, ved kunstforeninger og generelt fra sit virke som selvstændig foredragsholder.

Andet: Jeg har en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt udsmykning af danske asylcentre, bl.a. i Avnstrup, og har derudover haft flere kunstudstillinger. Tidligere har jeg været formand for Kunstnernes Efterårsudstilling.