Skip to content

Vi er glade for at byde dig velkommen! Husk gyldigt coronapas og mundbind (dog ikke under aktiviteten) til og med på mandag den 31. januar.

Læs mere her
Rundvisninger, byvandringer, Metro Cityringen, FOF København

Metro cityringen – genforelsket i København

Et af de mest storstilede anlægsarbejder i Danmark nogensinde er en realitet. 10 års arbejde, 32 km tunneller, 17 nye stationer og 25 mia. kr. gør hele forskellen, og det har med et trylleslag forvandlet København til en international storby. Udover at være den grønneste transportform næst efter cykling er den nye metro en ingeniørmæssig bedrift og et arkitektonisk mesterværk. Cityringen er ikke blot sublim infrastruktur: Cityringen er simpelthen en måde at gense, føle og opleve København på ny.

Kom med arkitekturguide Frederik Lindskov under jorden, og forelsk dig i København igen. Vi går op på en stribe af de allersmukkeste stationer og binder metroanlæg og byrum sammen til en fortælling om et forvandlet København.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 23.03.2022 10:00-12:00 Københavns Hovedbanegård Frederik Lindskov
Foredragsholder

Frederik Lindskov

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag i filosofi og har en BA i kunsthistorie.

Andre faglige kvalifikationer: Min særlige faglige indsigt er i filosofi og kunsthistorie. Herudover er jeg selv udøvende billedkunstner, opfinder/konceptudvikler og selvstændig erhvervsdrivende. 

Undervisningserfaring: Jeg har efterhånden en del erfaring som underviser ved FOF, i privat regi, ved kunstforeninger og generelt fra sit virke som selvstændig foredragsholder.

Andet: Jeg har en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt udsmykning af danske asylcentre, bl.a. i Avnstrup, og har derudover haft flere kunstudstillinger. Tidligere har jeg været formand for Kunstnernes Efterårsudstilling.