Skip to content
Flagsalen Københavns Rådhus rundvisning FOF Køge Bugt

Københavns Rådhus – fra kælder til kvist på kendte og ukendte steder

I januar 1903 fik København sit nuværende rådhus, det sjette i rækken, tegnet af arkitekt Martin Nyrop. Han var blevet inspireret af et renæssancerådhus i Italien og fandt det naturligt at lave udsmykning overalt både inde og ude, som relaterede sig til Norden. Huset indeholder mange finurligheder, symboler og hemmeligheder. Udover de vanlige rum, der vises frem på rundvisninger, såsom bryllupssal, magistrat og bibliotek, vil vi som noget særligt komme "i kælderen", hvor vi ser rådhusets grundsten, og på "kvisten", hvor vi kommer op på loftet og ud på svalegangen, hvorfra byens tage kan beundres.

 

Vi ser mange steder, som almindelige besøgende ikke har mulighed for at opleve. Efter vores spændende besøg, der varer godt 2 timer, nyder vi med et dejligt glas vin og en af de berømte pandekager.

Information

  • Dato 02.03.2022-02.03.2022
  • Adresse Københavns Rådhus
    Rådhuspladsen 1
    1550 København V
  • Bemærkninger Mødested: Københavns Rådhus i hovedporten. Prisen er inkl. vin og rådhuspandekager. Rundvisningen er ikke egnet for gangbesværede og små børn. Begrænset deltagerantal.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 02.03.2022 17:00-18:30 Københavns Rådhus