Skip to content

10 aktuelle kunstudstillinger

10 aktuelle kunstudstillinger

v/ kunsthistoriker Alice Fanøe.

1. Jim Lyngvilds kongerække
Kronborg, Helsingør
Jim Lyngvilds udstillinger er altid kontroversielle. På Kronborg sætter han fut i kongerækken. Fakta og fantasi går op i en højere enhed.

2. Blomsten i Kunsten
Arken, Skovvej 100, Ishøj
I værker af internationale og danske kunstnere skildres blomster i forskellige medier fra 1800-tallets naturromantik til nutidens problemstillinger - fra sanselighed til refleksion.

3. Efter stilheden – Når kunstens kvinder tager ordet
Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50. København K. 
138 hovedværker skabt af 17 markante danske og internationale kunstnere fra 1920 frem til i dag.

4.Englenes Kys – Syge piger i nordisk kunst
Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, København Ø. 
I sidste halvdel af 1800-tallet var ”den syge pige” et markant motiv i kunsten. Her skal vi se værker af bl.a. Carl Larsson, Mich. Ancher og Edv. Munch.

5.Anders Zorn
Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund
Den svenske kunstner var en af sin tids mest elskede og berømmede kunstnere. Med sit engagement i lokalsamfundet i Dalarne skabte han en række uforlignelige og brillante værker.

6.Jubilæumsudstilling
Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, Hellerup
I anledning af 100 års jubilæet vises det bedste fra samlingen. Billedkunst og kunsthåndværk fra 1750-1950. De fleste kunstnere er med en eller anden tilknytning til lokalområdet.

7.Marstrand
Nivaagaard, Gl. Strandvej 2, Nivå
Marstrand var et enestående og sprudlende guldaldertalent, som i sit maleri boltrede sig inden for flere forskellige genrer – portrættet, teatret, Italiensrejserne og folkelivsskildringerne.

8. Mellem myte og virkelighed 
Willumsens Museum, Jenriksvej 4, Frederikssund
Keramiske værker af Willumsen, Jean Gauguin og den unge, nulevende kunstner Klara Lilja er sat sammen i museets nye udstillingsrum. Den faste samling af Willumsens værker i de vanlige rammer er i øvrigt som altid et besøg værd.

9. Paul Gauguin og hans venner
Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund
Gauguin var foregangsmand i den symbolistiske kunst. Her vises en række af hans hovedværker sammen med værker af danske malere, som var en del af hans kreds.

10. Bertha Wegmann
Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, København Ø.
Wegmann var en internationalt orienteret kunstner. Museet har igennem flere år indsamlet en række af hendes værker. Det seneste køb til flere millioner afstedkom en diskussion i kunstverdenen: Var hun pengene værd? Kom selv og bedøm!

Ret til ændringer forbeholdes.

Entréprisen er ikke inkluderet, men der gives grupperabat.

Mødekort fremsendes lige før første mødegang og skal medbringes hver gang.

Foto: © Marc Quinn, Bhasat Wilap at Assi Ghat, 2010. ARKEN Museum for Moderne Kunst. Fotograf: Anders Sune Berg
Filtrér