Skip to content

Foregangskvinder på Assistens Kirkegård

Foregangskvinder på Assistens Kirkegård

Hvem var kvinderne på Assistens Kirkegård? Assistens Kirkegård er grundlagt for over 250 år siden, og mange af kirkegårdens gravmonumenter er sat for at ære kendte og mindre kendte mænd gennem tiden. Kvinder er oftest omtalt som opofrende hustruer og mødre, mens mændene er fremhævet med titler og æret for deres meritter.

Vandreturen på Assistens Kirkegård fejrer kendte og mindre kendte kvinder, som var foregangskvinder på hver deres felt. Kvindernes virke spænder vidt og inkluderer bl.a. billedkunst, fagforeningsarbejde, fredssagen, pædagogik, medicin, politik, gastronomi, scenekunst og videnskab. Vi stifter bekendtskab med kvindeskæbnerne Charlotte Klein, Thyra Manicus-Hansen, Anna Brosbøll, Helene Berg, Anna Wulff, Julie Laurberg, Johanne Feilberg, Mathilde Malling Hauschultz, Madam Mangor, Dagmar Hansen, Theodora From, Emilie Sannom og Astrid Friis.

OBS! Begrænset deltagerantal.
Mødested: På pladsen foran Kapellet, Kapelvej 4, 2200 København N.